Først var det Mesut Özil og Sead Kolasinac, og nu er det Mohamed Elnenys tur til at få en chokerende oplevelse uden for banen.

Et lig er fundet i hans hjem i Egypten, skriver Gazetta dello Sport.

Det var angiveligt Premier League-spillerens far, der så den afdøde først, og han rapporterede straks til politiet, at 'en livløs krop lå i hans søns hjem'.

Myndighederne har endnu ikke styr på, om dødsfaldet skyldes en kriminel handling, da man er i gang med de indledende undersøgelser.

Elneny og Özil har været i vælten for andet end fodbold.
Elneny og Özil har været i vælten for andet end fodbold. SERGIO PEREZ

Og det er ikke, fordi der er hjælp at hente fra Elneny-familien på den front.

For det menes ikke, at der var nogen, der boede i huset, som i øvrigt ligger i byen Mahalla Al-Kubra, da det i øjeblikket er under renovering.

Alt imens dette foregår, skal Elneny finde ud af, hvad der skal ske med hans karriere.

For det er svært for ham at få tilkæmpet sig en plads på Arsenals hold, og han var ikke med i gårsdagens træningskamp mod Lyon.

Elnenys far fandt et lig i hans hjem.
Elnenys far fandt et lig i hans hjem. MAXIM SHEMETOV

Det kunne indikere, at et skifte er på vej.

Blandt andre West Ham nævnes i engelske medier som en ny klub til egypteren.

Lokale medier med fokus på West Ham nævner en pris på 75 millioner kroner for den 27-årige landsholdsspiller.

Der er nok at tænke på for Mohamed Elneny.