UEFA har nu styr på det reglerne ved U21-EM. Danmark er færdig ved hviderussisk 2-1-sejr over Schweiz.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det danske U21-landshold i fodbold kan lørdag banke Island med historisk store cifre i den sidste gruppekamp og alligevel være ude af turneringen på dansk grund, hvis Hviderusland samtidig slår Schweiz med 3-2, 4-3 og så videre.

Det meddeler det europæiske fodboldforbund (UEFA) på dets hjemmeside, efter at der onsdag var tvivl om, hvorvidt Danmark eller Schweiz ville avancere til semifinalen, hvis Danmark sejrede over Island og Hviderusland besejrede Schweiz.

Vinder Danmark og Hviderusland på lørdag har begge hold seks point, hvilket førerholdet i gruppe A, Schweiz, allerede har.

Ender det med en hviderussisk sejr på 3-2, 4-3, 5-4 etc., så går Schweiz og Hviderusland videre, fordi de begge har scoret flere mål end Danmark i trioens indbyrdes opgør.

Uklarheden onsdag opstod, hvis Hviderusland slår Schweiz 2-1 - og Danmark samtidig slår Island. I så fald har alle tre nationer seks point, men hviderusserne har så en målscore i de tre indbyrdes opgør på 3-3, mens både Danmark og Schweiz har 2-2.

Dermed er Hviderusland videre, og så var spørgsmålet, om Danmark eller Schweiz skulle med i semifinalen. Reglerne i kvalifikationsspillet forud for slutrunden pegede på Schweiz, der vandt over Danmark og dermed er bedre indbyrdes.

Den regel er bare ikke med i slutrundereglerne. De to semifinalister findes i stedet på følgende måde, hvis de tre hold ender på seks point:

1. Indbyrdes kampe mellem de tre hold

2. Måldifference for de tre hold

3. Flest scorede mål i indbyrdes kampe mellem de tre hold

4. Måldifference i alle gruppekampe

Scenarier er derefter som følger, hvis Danmark slår Island:

1. Hvis Hviderusland slår Schweiz med 1-0 eller med større måldifference, så går Danmark og Hviderusland videre.

2. Hvis Hviderusland slår Schweiz med 3-2, så går Hviderusland videre sammen med Schweiz. Det samme gør sig gældende med hviderussiske sejre på 4-3, 5-4, 6-5 og så videre.

3. Hvis Hviderusland slår Schweiz med 2-1, så er Danmark færdig ved EM, hvis vi vinder med mindre end to mål over Island. Til gengæld er Danmark videre, hvis vi vinder med mere end to mål over Island. Eller hvis vi vinder med to mål ud over 2-0. Altså 3-1, 4-2, 5-3 etc.

Der er dog en sidste næsten ubærlig løsning, nemlig at Hviderusland slår Schweiz 2-1, og Danmark besejrer Island 2-0. Her er hvad UEFA skriver om den situation:

- Skulle Schweiz tabe 2-1, og Danmark vinder 2-0, vil de to holds rækkefølge afgøres af deres fair play placering for slutrunden, eftersom de to nationer er lige på alle forudgående kriterier inklusiv deres koefficient fra kvalifikationsturneringen. Skulle deres fair play koefficient være lige efter sidste spillerunde, skal der trækkes lod om, hvem der går videre.

Her er den præcise engelske tekst fra UEFAs hjemmeside:
Should Switzerland lose 2-1 and Denmark win 2-0 the two teams would be split according to their fair play ranking for the final tournament as they would be equal on all preceding criteria including qualifying coefficient. Should their fair play ranking be equal, there would be a drawing of lots.