Deres forhold har været 'kompliceret' igennem en længere periode.

Men nu har den brasilianske fodboldlegende Adriano delt en glædelig nyhed.

40-årige Adriano er nemlig blevet gift med den 25-årige frisør Micaela Mesquita.

Det fremgår af en story på Adrianos Instagram, hvor parret har delt et billede af, at de underskriver ægteskabserklæringen. Billedet prydes af teksten 'Endelig gift'.

Adriano toppede sin karriere i Inter.
Adriano toppede sin karriere i Inter. Foto: ALESSANDRO BIANCHI
Vis mere

Ifølge The Sun har det nu gifte par været kærester intet mindre end fire gange.

Nu har de dog endelig papir på hinanden, og det har de tænkt sig at fejre med familie og venner ved en stor fest i starten af december.

Den tidligere Parma- og Inter-målmager nåede som aktiv at vinde den italienske Serie A fire gange, ligesom han med Brasiliens landshold vandt Copa América i 2004.

Adriano, der i en periode var en af verdens farligste angribere, blev udråbt som tronfølgeren til Ronaldo på Brasiliens landshold.

Karrieren faldt dog efterhånden fra hinanden, inden han sluttede den i Miami United.

I 2015 gik et skifte til den franske klub Le Havre i vasken. Adriano valgte at trøste sig selv på en meget vild måde, hvilket du kan læse mere om HER.