Et højspændt politisk spil, interne stridigheder mellem den kommercielle og sportslige afdeling og et utilgiveligt svigt af, hvad FC København egentligt er.
Flere kilder med unik indsigt i klubben tegner overfor B.T. et dystert billede af en fodboldmastodont i en dyb historisk krise, der for første gang i historien har sendt klubben i Superligaens nedrykningsspil.
En krise, der ikke kun viser sig på banen.
»Det er et hus og en klub uden sjæl. Uden lyst, drive og hjerte som helhed,« siger en kilde til B.T.
På de indre linjer foregår der magtkampe, der lige nu resulterer i en uset identitetskrise i klubben, der har siddet på toppen af dansk fodbold siden årtusindskiftet.
B.T.s kilder fortæller om spændinger og stridigheder, der ulmer under overfladen, har skabt sprækker og bragt FCK på kollisionskurs.
B.T. har forelagt kritikken for FC København, der ikke har ønsket at kommentere. Tidligere sportsdirektør Sune Smith-Nielsen er ikke vendt tilbage på B.T.s henvendelser.
Derfor er denne artikel baseret på flere af hinanden uafhængige kilder, der alle tegner billedet af sammenstød og uenighed på de indre linjer.
I kulisserne er flankerne skarpt trukket op mellem træningsanlægget 10'eren, der huser den sportslige afdeling, og Parken, hvor bestyrelsen, ejerkredsen og den kommercielle afdeling holder til.
Den forråede kultur, der blandt andet viser sig i bekymrende lave trivselsundersøgelser internt, har også betydet en stor udskiftning blandt de ansatte.
Folk, der selv har sagt op.
Folk, der er blevet fyret.
»Når man har kriser som nu, så er der ingen tilbage til at binde klubben sammen. Man har totalt undervurderet, at man har fjernet kulturen så hurtigt,« påpeger en kilde.
Derudover peger kilder på et magtskred, der for alvor tog fart i sommeren 2024, da sportsdirektør Peter 'PC' Christiansen forlod klubben.
Siden har den kommercielle afdeling fået større og større indflydelse, og nu lader magten til at være tippet, lyder det fra kilder, B.T. har talt med.
Misforståelser, dårlig kommunikation og beslutninger, der har fået flere til at spærre øjnene op, har været med til at skabe det betændte forhold mellem Parken og 10'eren.
Eksempelvis er pensionsordningen blev hævet for hele den kommercielle afdeling, men ikke den sportslige, uden det blev meldt bredt ud.
Samtidig blev frokostordningen for den sportslige stab og spillerne hævet, uden at det blev varslet på forhånd. For spillerne endda ad to omgange. I sig selv ikke uoverskuelige hændelser. Men måden, det er sket på, og timingen har været med til at udstille det markante brud.
»Så kan man tænke, at fodboldspillere er nogle forkælede krukker, men det er dem, der weekend efter weekend står med ansvaret for at vinde de fodboldkampe, der sikrer klubben.«
»Derfor har alle altid accepteret, at 10'eren fik den bedste behandling. Mantraet har været, de skulle ikke have nogen undskyldninger for ikke at præstere. Men det er nu skredet,« siger en kilde.
Den slags episoder har – ifølge B.T.s kilder – også understreget den nye kurs i Nordens største fodboldklub.
Hvor kommercielle aftaler og investeringer æder det sportslige fokus, og afstanden mellem Parken og 10'eren aldrig har været større.
»Klubben bliver styret med hård hånd af dem, der kigger på tal,« lyder det fra en anden kilde med stor indsigt i FCK.
»Bestyrelsen elsker Lalandia, fordi det er stabilt. De elsker de stabile kontortårne og indkomster, der ikke bliver påvirket af stolpe ind-stolpe ud. Det skisma er blevet mere og mere udtalt gennem de tre-fire seneste år,« formulerer en kilde tæt på klubben.
»Den sportslige afdeling har de sidste år haft svært ved at passe ind i bestyrelseslokalet, fordi det, man kommer ind med, er mennesker. Fodboldspillere, der skal præstere og er usikre investeringer, sat op imod Lalandia, kontorer og mursten.«
»Der er en dyne af frustration, der ligger hos de sportslige folk om, at man ikke spiller på samme hold.«
Siden den tidligere FCK-profil William Kvist trådte ud af bestyrelsen i 2023, har bestyrelsen og ejerskabet afvist at erstatte ham med en anden fodboldfaglig person.
»Der er blevet foreslået, jeg ved ikke hvor mange navne til dem gennem tiderne, men det er ikke interessant. De ser det bare som problemer,« lyder det fra en kilde.
Kilden understreger, at der er blevet begået store fejl i klubbens sportslige sektor, der ikke har været stærk nok til at sige fra over for Parkens bestyrelse.
Flere tegner et billede af, at den sportslige ledelse ikke har formået at holde sig tæt nok på bestyrelsen og i særdeleshed storaktionær Erik Skjærbæk og hans højre hånd, næstformand Michael Stenskrog.
Især sidstnævnte bliver beskrevet som en med enorm magt – og en figur, alt går igennem.
»Der går virkelig mange samtaler til Svendborg (hvor Skjærbæk bor, red.) og til Michael Stenkrogs mobil fra den kommercielle afdeling. Og det må man ikke undervurdere,« lyder det.
»Sune (FCK’s fyrede sportsdirektør Sune Smith Nielsen, red.) gad ikke tage den kamp omkring, hvordan den sportslige afdeling skal være. Han var meget fodboldfaglig og ville ikke bruge tid på andet.«
»Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe fejl ikke at erkende, at en fodboldafdeling er andet end det, der foregår inde på banen,« forklarer en anden kilde.
For lige nu tales der om en ny struktur for den sportslige afdeling i FC København.
En struktur, hvor sportsdirektørens rolle fordeles ud i flere led.
Berlingske har tidligere beskrevet, at der er tale om at indsætte en fodbold-ceo, der skal agere i laget mellem den sportslige afdeling på Frederiksberg og bestyrelsen og ejerkredsen i Parken.
Et alarmerende træk, mener kilder.
Da Peter 'PC' Christiansen besad rollen som sportsdirektør i klubben, inden han skiftede til tyske Wolfsburg, havde han eksempelvis direkte reference til bestyrelsen.
Der var vandtætte skodder mellem de to afdelinger, som man kendte det fra tiden under Ståle Solbakken. Han satte groft sagt kun sine ben i Parken, når der skulle spilles fodboldkampe, og når han klappede folk på skulderen og sagde 'godt arbejde' til den kommercielle afdeling ved den årlige julefrokost.
Men da Sune Smith-Nielsen overtog rollen, kom direktør Jacob Lauesen i langt højere grad indover sportsdirektørens arbejde end hidtil.
Med flere øjne på sit arbejde fik Smith-Nielsen og den sportslige afdeling dermed reelt mindre magt.
Og den udvikling vil bare fortsætte med en fordeling af magten og mandatet som sportsdirektør på flere roller, mener en kilde.
»Så bliver det FCKs endeligt. Jeg tror simpelthen ikke på det, jeg hører som model lige nu,« siger kilden om klubbens fremtid.
»Det går ikke i en fodboldklub, hvis en spillergruppe eksempelvis har følelsen af, at en sportsdirektør ikke kan sætte en underskrift på en aftale, men at der sidder en mandagstræner et eller andet sted – en dygtig talmand – der træffer beslutningerne.«
Kilder peger også på, at direktør Jacob Lauesen, der hidtil har haft det kommercielle ansvar, er godt i gang med at positionere sig i det, der tegner til at blive den nye virkelighed i FC København.
Det er ikke tilfældigt, at det er Lauesen, der efter Sune Smith-Nielsens fyring nu står med det midlertidige ansvar for den sportslige afdeling.
Han har formået at have bestyrelsens øre, og en kilde peger på, at Lauesen ser sit snit til at tegne hele butikken.
»Der foregår et spil lige nu, hvor han kan blive ansvarlig for det samlede økonomiske resultat – ikke kun den kommercielle del, der måske ligger 20-30 procent af bundlinjen i Parken. Det er jo en sjov historie at være en del af. Jeg tror også, der går lidt 'hvem har den største tissemand' i den. Og det er unødvendigt,« lyder det fra kilden.
Lørdag kan københavnerne spille sig i pokalfinalen mod Viborg. Men det ændrer ikke på det faktum, at klubbens sæson har været en sportslig deroute af hidtil uset størrelse.
Cheftræner Jacob Neestrup ligner ikke en mand, der fortsætter mange sæsoner i klubben, mens man nu er i gang med at etablere en ny sportslig ledelse.
Tilbage står en klub i opbrud. Ved en skillevej.
Og for kilderne med unik indsigt i klubben er der ikke meget, der tyder på, at det hele kan vende med udviklingen på de indre linjer.
Det slår især én FCK-kilde fast.
»Man betragter klubben som et mediehus, som en kommerciel forretning, som nærmest kan klare sig selv uden fodboldholdet.«
»Fodbolden er nedprioriteret på alle ledder og kanter i forhold til omverdenen og den interne verden. Den har fået en anden plads på hylden end tidligere. Det er ikke den øverste plads længere.«
B.T. har forelagt indholdet af af denne historie over for FC København. Klubben ønsker ikke at bidrage til artiklen.
B.T. har også rakt ud til den tidligere sportsdirektør, Sune Smith-Nielsen, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
