Kasper Schmeichel

Behøver ikke smide noget i vasketøjskurven efter denne kamp. Lavede flere gode igangsætninger og brugte ellers sin aften på at dirigere sine medspillere.

7

Peter Ankersen

Spillede sin første landskamp i over et halvt år i fraværet af Henrik Dalsgaard og lavede ikke nogen graverende fejl defensivt, mens de offensive forcer slet ikke kom til udtryk.

4

Simon Kjær

Anføreren viste klassen og ikke mindst musklerne over for udsmideren Daryl Murphy, og hans flotte diagonal til Jens Stryger var ved at give et mål.

7

Andreas Bjelland

Det er solidt, hvad du får med Bjelland. Fejlene er minimale, men der var nu også rigtig gode betingelser mod en irsk modstander, der kun satsede, når der var dødbolde.

7

Jens Stryger Larsen

Forrygende nedtagning og en ok afslutning på Kjærs lange tværpasning, men kostede nær et mål, da han blev fuldstændig sat af Cyrus Christie. Hvor blev hurtigheden af?

4

Thomas Delaney

Forventningerne til ham er tårnhøje, når han trækker landsholdstrøjen på efter de seneste brandkampe for Danmark, men mod Irland var han middelmådig.

4

William Kvist

Gør det, han skal med masser af fight og kontrol. Fin boldomgang mod Irland, men aldrig noget, der fik åbnet modstandernes forsvar.

4

Christian Eriksen

Gode touch på bolden og en masse tro på, at han kunne bryde den irske forsvarsmur op, men kunne ikke følge op seks mål i træk trods gode forsøg.

7

Andreas Cornelius

Han havde sine slåskampe. Mange af dem, og de blev slet ikke vundet, som han ellers plejer. Skidt afslutning tæt på mål i første halvleg. Skylder et mål.

02

Nicolai Jørgensen

Måske den dårligste kamp i nationaldragten fra Jørgensen. Havde kun en afslutning på mål, og den var dårlig. Virkede hæmmet af skaden i hånden. Fuldstændig anonym.

00

Pione Sisto

Synes selv, at han aldrig har været bedre, og Sisto startede med selvtillid, men den forsvandt helt og aldeles, da han brædte en kæmpechance på returen fra Eriksens skud.

02

Åge Hareide

Landstræneren havde før kampen sagt ok for 0-0, hvis vi ikke kunne få en sejr, men han skal finde flere værktøjer, hvis vi skal sejre i Dublin. Slåskampe er ikke nok og læst.

02