Talentet er der utvivlsomt, men attituden har svært ved at følge med.

Emre Mor var et af superligaens største talenter og hotteste navne, da han forlod FC Nordsjælland i 2016. Dengang hed destinationen Borussia Dortmund.

Siden da har dansktyrkeren været på noget af et eventyr med ophold i både Spanien og Tyrkiet, hvor han nu spiller for storklubben Galatasaray.

Men efter problemer i både Dortmund og Celta Vigo, ser det ud til, at han igen skaber overskrifter for andet end gode præstationer.

Galatasaray's Turkish forward Emre Mor reacts at the end of the UEFA Champions League football match between Galatasaray and Bruges (Club Brugge), on November 26, 2019 Ali-Sami-Yen stadium in Istanbul. (Photo by Bulent Kilic / AFP)
Galatasaray's Turkish forward Emre Mor reacts at the end of the UEFA Champions League football match between Galatasaray and Bruges (Club Brugge), on November 26, 2019 Ali-Sami-Yen stadium in Istanbul. (Photo by Bulent Kilic / AFP) Foto: BULENT KILIC
Vis mere

Ifølge det spanske medie Marca er den tyrkiske storklub nemlig interesseret i at rive Emre Mors kontrakt over omgående. De 22-årige offensivspiller er ansat på en lejekontrakt, og det kan betyde, at han bliver sendt retur til Celta Vigo, der ejer ham.

Grunden til det angivelige brud skal blandt andet findes i pokalkampen mod Tuzlaspor i onsdags. Her lignede Mor en mand, der ikke havde lyst til at spille med sin nonchalante attitude, som skabte vrede hos egne fans, men også hos klubbens ledelse. Derudover har Mors præstationer generelt været skuffende siden han kom til Galatasaray i sommer.

Marca skriver, at man frygter det værste for Mor, der ellers har kontrakt med Galatasaray indtil juni 2020.

Til gengæld kalder avisen det for en 'mulig julegave' for Celta, hvis klubben får Mor tilbage før tid. Klubben ligger i skrivende stund til nedrykning i La Liga.