EM-topscoreren Henrik 'Store' Larsen mener, at dagens danske fodboldlandshold har fortabt sig i at kopiere de større fodboldnationer.
Skal det danske landshold nogensinde tilbage og slå fra sig ved de store mesterskaber, skal man droppe de fisefornemme idealer.
Nogenlunde sådan lyder opskriften på landsholdssucces fra Henrik 'Store' Larsen. Og han ved om nogen, hvad han taler om. Han spillede nemlig en af hovedrollerne, da Danmark for et kvart århundrede siden med gammeldags dyder som sammenhold, presspil og mandsmod spillede sensationelt og rejste hjem fra Sverige med EM-pokalen i bagagen.
De ovennævnte dyder er i dag overskygget af idealer om 'possession' og ' skabelon-opspil', og det bekymrer '92-helten.
»Jeg kan altså godt blive træt af den der pussenusse-agtige måde, man skal spille fodbold på i dag. Det tror jeg ikke, at man kommer langt med i Danmark,« lyder det fra Henrik Larsen, der mener, at landsholdet skal turde gå imod fodboldstrømningerne, hvis man nogensinde vil tilbage til tiden, hvor man jagede skræk i livet på store fodboldnationer.
»Når du kun går i fodsporene på alle andre, så overhaler du s'gu aldrig. Hvis et lille land som Danmark skal gøre sig gældende i fodbold, så skal man finde på noget, de andre ikke gør. Man skal ikke forsøge at spille som Barcelona eller nogle af de store fodboldnationer. Man skal gøre som Island og komme ud over stepperne i stedet og arbejde knaldhårdt. Ellers er man chanceløs,« konstaterer Henrik Larsen.
Som Island gør - og som I vel gjorde i 1992?
»Ja. Richard (Møller Nielsen, red.) sagde altid, at så længe man spiller oppe på de andres banehalvdel, så scorer modstanderen ikke. Det var meget simpelt - men også meget rigtigt og meget effektivt. Og dengang var der heller ikke nogen, der var for fine til at arbejde.«.
Med mindre man just er kommet tilbage fra en måneudflugt, har man nok opdaget, at det i disse dage er præcist 25 år siden, at Danmark med 'old school' fodbold lagde forsvarende europamestre og verdensmestre ned og højst overraskede snuppede europamesterskabet.
Og omtrent lige så uforudsigeligt var det, at Henrik Larsen, der levede en relativt stille fodboldtilværelse som lejesvend i Lyngby (udlejet fra italienske Pisa), endte med at blive turneringens topscorer med tre mål - for snuden af verdensstjerner som Jürgen Klinsmann, Marco van Basten og Jean-Pierre Papin.
Den havde de færreste set komme. Men den blonde, kropstærke kantspiller var ikke så selv så chokeret over successen.
»Jeg var i Italien hele vinteren, hvor jeg trænede benhårdt med en fysisk træner. Herefter blev jeg lejet ud til Lyngby, hvor jeg spillede alle kampe i foråret. Så da jeg kom til EM, havde jeg ramt den perfekte topform, og det er nok en stor del af forklaringen på, at jeg kunne komme frem til de chancer, jeg scorede på under turneringen.«
Med 'europamester' og ' EMtopscorer' på cv'et skulle man tro, at de europæiske storklubber ville hive og flå i den dengang 26-årige dansker. Men mens han kunne se landsholdskammerater som John 'Faxe' Jensen og Torben Piechnik blive solgt til klubber som Arsenal og Liverpool samme sommer, nåede Henrik Larsen - til sin egen store fortrydelse - aldrig at 'cashe in' på EMsuccessen.
»Det var en anden tid dengang. Det var i tiden med de magtfulde italienske præsidenter, og man kunne ikke bare som sådan komme ud af en kontrakt. I Pisa var det præsidenten, der styrede slagets gang, og han klaskede et prisskilt på 35 millioner kroner i nakken på mig. Det er jo, hvad man giver en spillemand i dag, hvis man er i godt humør - men dengang var 35 millioner kroner mange penge. Med den pris var der ikke nogen, der bed på. Og så gik det, som det gjorde. Jeg skulle have været solgt, mens varen var varm. Jeg fik ikke det ud af det, som jeg skulle have haft. Jeg ved, at Benfica var interesseret. Og så kan det godt være, at der også var en klub fra England, der kiggede på mig, men jeg er ikke helt sikker,« fortæller Henrik Larsen.
EM-topscorere i dag bliver solgt for beløb, der sikrer dem i resten af livet - plus det næste...
»Ja, det er rigtigt. Sådan var det desværre ikke dengang. Jeg blev EM-topscorer fire år for tidligt, lad os sige det sådan.«.
Men selv om EM-titlen ikke gjorde ham til multimillionær, har den 25 år gamle triumf alligevel formet Henrik Larsens liv.
»Den har fyldt meget. Selvfølgelig har den det. Jeg har haft rigtig mange gode oplevelser med det her. Man er blevet kendt og bliver inviteret til en hel masse ting. Jeg har sikkert også fået nogle jobs på den EM-guldmedalje - det kan jeg ikke afvise,« siger Henrik Larsen.
»Jeg tror også, at triumfen var med til at ændre selvopfattelsen herhjemme - vi fik skabt et billede, der sagde 'hey, i Danmark kan vi altså godt.' Vi viste, at man kan rigtigt meget, hvis man arbejder hårdt. Det er også den lære, jeg har taget med mig videre i livet. Det samme med måden, vi fik succes på. Vi var meget åbne og snakkede stort set med alle. Vi var meget tilgængelige og helt nede på jorden, og det har jeg også prøvet at føre med mig videre. Jeg synes faktisk, at man er forpligtet til at være åben, når man har oplevet at vinde europamesterskabet.«
Fodboldkarrieren endte syv år efter miraklet i Sverige, og Henrik Larsen slog sig straks på trænertjansen. Men efter 10 år - blandt andet to som landstræner på Færøerne - var Larsen mæt af fodbold. Og igen var der det der med dyderne. Eller mangel på samme.
»Jeg var træner i 10 år og tog også den højeste uddannelse inden for faget. Jeg var rigtig glad for at være på Færøerne. Jeg var også rigtig glad for at være i Køge. Men til sidst var jeg træner i Lyngby og i Randers. Jeg begyndte mindre og mindre at bryde mig om måden, man greb tingene an på. Spillerne havde ikke de dyder, jeg satte højest. Jeg blev lidt fanget i en situation, hvor man ikke rigtigt kunne komme videre med spillerne - de nåede et niveau og udviklede sig så ikke yderligere. Jeg var blevet 45 år, og jeg tænkte, at hvis jeg nogensinde skulle prøve noget nyt, så var det vist tid.«
Men EM-triumfen har Henrik Larsen ikke sluppet, og den har heller ikke sluppet ham. Han mødes én gang om året til en middag og røverhistorier med de andre EM-helte, og han bliver med jævne mellemrum inviteret med til fodbold-kendis-golfturneringer rundt omkring i Europa.
»Jeg skal faktisk snart til München og spille lidt med nogle af dem, vi gnavede ørene af i finalen 1992. Andreas Brehme, Karl-Heinz Riedle og Thomas Berthold. Vi ses rundt omkring på golfbanerne i verden. De kan stadig ikke forstå, at de tabte. De snakker om det hver gang. Jeg har fortalt, at de bare mødte et bedre hold,« griner Henrik Larsen.
Og når han i dag lukker øjnene, dukker der stadig billeder fra sommeren 1992 op.
»Rådhusbalkonen. Menneskehavet. At stå der og kigge ud over 100.000 mennesker. Jeg får helt kuldegysninger igen, nu hvor vi snakker om det. Det er s'gu ikke så tit, sådan noget sker.«
HENRIK LARSENS TRE MÅL EM-MÅL
Danmark - Frankrig 2-1 (Larsen scorer til 1-0)
»Der kommer en høj bold ind i feltet, og jeg mener, at det er Flemming Povlsen, der vinder en hovedstødsduel og header den på tværs. Den hopper en enkelt gang, og jeg får lige tilpasset min position og sparker den hårdt ind i det lange hjørne med venstrebenet.«
Danmark - Holland 2-2 (Larsen scorer til 1-0)
»Det var en af de typiske situationer, hvor Brian (Laudrup, red.) har bolden og dribler forbi en to-tre mand ude i siden af feltet. For mig gjaldt det så bare om at komme ind i feltet og lægge mig på bageste stolpe. Jeg får så en friheader fra to og en halv meter - det var ikke det sværeste.«
Danmark - Holland 2-2 (Larsen scorer til 2-1)
»Jeg er selv med til at starte angrebet på vores egen banehalvdel. Der kommer et indlæg fra venstre, Kim Vilfort header på tværs til Brian Laudrup, der prøver at heade på mål, hvlket var fuldstændig vanvittigt fra den afstand. Men Koeman sætter hovedet på, og den havner hos mig på kanten af feltet. Den skulle bare langs jorden ind i det lange hjørne. Og det kom den også. Flemming Toft sagde i tv 'og så med højrebenet' - men jeg var altså højrebenet. Han var nok blevet snydt af mit mål mod Frankrig.«
