Kan Leicester vinde Premier League? Det er det spørgsmål, alle har debatteret henover weekenden.

Tre engelske eksperter fra Sky Sports kommer med deres svar på om, hvorvidt de tror, Leicester kan løbe med titlen. Lige nu fører Leicester med fem point over Tottenham, mens der stadig er 13 kampe tilbage.

Tidligere Arsenal-stjerne Thierry Henry siger:

»I øjeblikket er de for mig holdet, der kan vinde det. Ikke bare fordi de viser, de kan, men de viser også, at de kan håndtere presset. De er på førstepladsen, de tager til Manchester City og vinder 3-1 og de kunne nemt have vundet med fire eller fem mål. De viser ikke, de er nervøse. Vi ser en enorm vilje. De vil bare vinde det,« siger han til Sky Sports.

Foto: skysports.com
Vis mere

Den tidligere Leicester- og Arsenal-spiller Alan Smith siger:

»Det er rigtigt, at de skal betragtes som favoritter. De slår Liverpool på hjemmebane i fin stil, og så et par dage senere tager de til Etihad og gør, hvad de gjorde mod dem, som var titel-favoritter i forvejen. De fejede City af banen.«

Tidligere professionel fodboldspiller og fodboldtræner Graeme Souness fortæller:

»Jeg er lige så forbavset som alle andre. I november og december forventede man, at Leicester ville tabe pusten. De har ikke den største trup, og måden de spiller fodbold på, hvor de giver bolden væk mere en nogle andre hold, betyder, at de må arbejde hårdere på at få den tilbage igen, og bruge en masse energi. Ligesom alle andre er jeg forbavset.«

 
Leicester tog et stort skridt mod det engelske mesterskab, da de på imponerende vis besejrede Manchester City med 3-1 på Etihad Stadium. Robert Huth stod for to af målene.
Vis mere