En ondartet kræftsygdom tog livet af det enestående store, hollandske fodboldmenneske Johan Cruyff i en alder af bare 68 år.
Siden har diskussionen om Johan Cruyffs plads i hierarkiet over de største nogensinde kørt i diverse medier. Noget endegyldigt resultat er umuligt at finde frem til, mener Peter Piil, fodboldkommentator på Discovery Networks, der dog gerne vil gå med på spøgen.
»Det er helt subjektivt, for man er jo farvet af sin tid. Jeg var en dreng, da Cruyff spillede, og dengang var man enten til Franz Beckenbauer eller Cruyff. Jeg var til Beckenbauer, og det holder jeg fast i. Jeg rangerer ham højere end Johan Cruyff. Pelé er også fra min tid, og han var bedre end Cruyff og Beckenbauer – og Maradona ligger også over de to, men efter Pelé. Messi og Ronaldo er en moderne diskussion, som jeg er for gammel til at tage del i. De kan nogle ting hver for sig, men i mit fodboldromantiske hjerte kommer de ikke i nærheden af de fire, som jeg her har nævnt.«
Niels Christian Frederiksen, fodboldkommentator for TV3 Sport, er enig i, at Cruyff hører til blandt de allerstørste:
»Cruyff er helt oppe i top fem. Hans betydning kan ikke undervurderes. Man kan kigge på, hvem folk lader sig inspirere af, og Cruyff er en af dem, der altid bliver nævnt i første åndedrag. For mig er Maradona den største, og så vil jeg nok sige Pelé, di Stefano, Messi og så Cruyff. Det er de fem giganter. Jeg diskuterede det med Elkjær, og han havde Cruyff som etter, så han er helt oppe at ringe.«
Anderledes håndgribelig er det aftryk, hollænderen satte på spillet som træner, for det kan aflæses direkte på alverdens trænerbænke i Europa. For stjernen fra 1970erne var også en af sportens mest indflydelsesrige og skoledannende trænere, og hans tankegods lever videre igennem mange af de ’arvinger’, som i større eller mindre udstrækning har taget hans filosofi om kreativt, offensivt og boldbesiddende totalfodbold til sig.
Det ses både, hvad angår de mange af spillerne fra hans ’Dream Team’ i Barcelona fra begyndelsen af 1990erne, der har gjort karriere som træner, de store hollandske stjerner, der efterfulgte Cruyff og også blev trænet af Cruyffs egen mentor, Rinus Michels, og danske fodbold- feinschmeckere som Morten Olsen og Kasper Hjulmand.
Niels Christian Frederiksen Peter Piil fortæller her om den fodboldarv, som Cruyff, der blev kremeret i går i Barcelona, har efterladt sig.
DE DIREKTE ARVINGER - DREAM TEAM-KULDET
Peter Piil:
»Michael Laudrup, Pep Guardiola og Ronald Koeman er de mest markante. Det er meget sjovt, at der er kommet så mange trænere ud af det her ’Dream Team’. Der må have været et eller andet over Cruyff, som har været så inspirerende for dem, at de har fået lysten til selv at gå videre med det. De vil gerne spille fodbold, de vil gerne lave noget pres, de vil gerne have bolden langs jorden – det er meget Johan Cruyff-inspireret.«
Niels Christian Frederiksen:
»Guardiola er selvfølgelig den mest fremtrædende elev af Cruyff. Her går der en direkte linje. Luis Enrique, Michael Laudrup og så alle de her gutter fra Ajax, Frank de Boer først og fremmest. Der er noget at være stolt af.«
TRÆNINGEN UNDER CRUYFF
Peter Piil:
»Jeg var i Barcelona og gik på universitetet i foråret ’92, og der var jeg meget tit ude at se Barcelonas træning. Cruyff spillede selv med, og det var med bold hele tiden. Øvelser i at finde åbninger og frirum, i at finde den overskydende mand på små områder. Der har været noget meget inspirerende i hans træning, som han kunne overføre til banen, og det har så smittet af på mange af hans spillere.«
Niels Christian Frederiksen:
»Hvis man skulle på det her ’Dream Team’, som det var dengang, så skulle man have et fantastisk vinderinstinkt, ellers nåede man ingen steder. Selv Michael Laudrup er jo virkelig en vinder, et kæmpe vinderinstinkt, ellers kunne det slet ikke lade sig gøre.«
SPILLERNE OG DEN ALVIDENDE CRUYFF
Peter Piil:
»Spillernes forhold til ham var respektfuldt, han var ’Mister’. Han havde jo en vis arrogance over sig, og han havde en enorm status i Barcelona. I efteråret 1974 kom han til klubben, der ikke har vundet mesterskabet siden 1960,og så vandt klubben helt mirakuløst mesterskabet i hans første sæson. Hans status i klubben var meget ophøjet. Men spillerne grinede også lidt af ham en gang imellem. Han vidste jo alt, Johan Cruyff. Han kendte alle spillere. Spillerne lavede engang en practical joke med ham. De opfandt en spiller, et navn, som de gik og talte om, og Cruyff hørte det lidt ud af det ene øre, og så spurgte han: ’Hvem taler I om?’. Så svarede de ’Gonzales i en eller anden klub’. ’Nå ja, ham kender jeg godt, han er et stort talent.’ Og så lå de jo flade af grin. Men jeg kan ikke huske, om de gjorde det op i hans hoved, eller om det var bag hans ryg.«
CRUYFFS INDFLYDELSE I DANMARK
Peter Piil:
»Det går i kæder - videre til Pep Guardiola, som begynder sit virke, og så lader Kasper Hjulmand sig inspirere af det i Danmark. Og så har vi lige pludselig noget Johan Cruyff i Danmark.«
Niels Christian Frederiksen:
»Morten Olsen er jo også en direkte efterkommer. Han er en krydsning mellem Cruyff og Tomislav Ivic, som også var træner i Ajax og Anderlecht. Det var også en stor træner, og alle Mortens øvelser var adopteret fra Ivic, men filosofien var Cruyffs. Morten Olsen var jævnaldrende med Cruyff, så de var næsten en slags adopterede tvillingebrødre. Og fra Morten går der en snor ned til folk som Keld Bordinggaard og Kasper Hjulmand, så jo, ’Den røde tråd’ er inspireret af Cruyff.«
