Det går den forkerte vej for Cristiano Ronaldo.

Sådan lyder den hårde dom fra Guillem Balague, den spanske journalist og forfatter bag sidste års store biografi om den portugisiske fodboldspiller.

I sin klumme hos Sky Sports lyder dommen fra Guillem Balague.

»Ronaldo har peaket. Han kommer stadig til at score mål, men hans indflydelse i de store kampe bliver stadig mindre. Så lad os nu se, om han kan bevise det modsatte,« skriver den spanske journalist, derer en del af tv-stationens dækning af spansk fodbold.

Men altså… scorede Cristiano Ronaldo ikke fire mål forleden mod Celta Vigo i Primera Division?

Jo, det gjorde han. Men som Guillem Balague videre anfører:

»Han kan score på en enhver tænkelig måde, og som jeg har sagt flere gange, så er det kun Jimmi Greaves (Chelsea og Tottenham i 50erne og 60erne, red.) og Gerd Müller (Bayern München i 70erne, red.), der er foran ham i antallet af scorede mål i de store europæiske ligaer,« skriver Guillem Balague og tilføjer:

”Og han gør det endda i en tid, hvor det er sværere – selv om det er interessant, at han har scoret 13 af sine 27 ligamål i denne sæson mod kun to hold, Celta Vigo og Espanyol.«

I den forbindelse har kritikere i øvrigt også tidligere påpeget, at Cristiano Ronaldo ligeledes har scoret 11 af sine 12 mål i denne sæsons Champions League mod to modstandere, Malmö FF og Skakhtar Donetsk.

I forbindelse med lørdagens afklapsning af Celta Vigo, hvor Cristiano Ronaldo scorede til 2-0, 3-0, 4-1 og 5-1 konstaterer Guillem Balague.

»Han blev bare ved, og vi ved jo med ham, at det at score mål er det vigtigste af alt. Så ved at gøre netop det kunne man se, hvor glad han blev, selv om det betød meget lidt for resulatet,« skriver Guillem Balague.

Real Madrid og Cristiano Ronaldo møder tirsdag aften Romas i Champions League ottendendelsfinaler Det spanske hold vandt den første kamp på udebane mod 2-0. Bla. På et mål af Cristiano Ronaldo, i øvrigt.