En engelsk fodboldekspert har talt med Christian Eriksen om mål for sæsonen. Og på et område vil danskeren ændre sig markant.

Danskeren var endnu engang i startopstillingen, da Tottenham og Liverpool søndag tørnede sammen på Wembley Stadium, og som optakt til den kamp havde Sky Sports-eksperten Jamie Redknapp taget en snak med Eriksen.

Jamie Redknapp konstaterer, at Eriksen skabte flere chancer i sidste sæson end alle andre Premier League-spillere og, at det er det, som danskeren er kendt for. Samtidig noterer eksperten, at Christian Eriksen er kommet med et ønske til en ændring i hans spillestil.

Fodbold

Eriksen vil score flere mål, han vil mere ind i feltet.

»Jeg spurgte ham, om det var noget, han bevidst forsøgte at gøre. Og det sagde han ja til. Han ønsker at score mere. Han har tidligere scoret mange mål uden for feltet. Det var sjovt at se nogle af hans bedste frisparksmål sammen med ham, men det er de her mål inde i feltet, der får dig op på 15 mål per sæson,« skriver Jamie Redknapp i en klumme i Sky Sports.

Og fortsætter:

»Spillere som Frank Lampard og Steven Garrard lavede en masse scoringer. Ja, de scorede mange flotte mål fra lang distancen, men de kom også altid ind i feltet og afsluttede, og når man kan det, så rykker man op til næste niveau.«

 

ASHLEY-FILES-FBL-ENG-PR-NEWCASTLE

Samtidig bemærker Jamie Redknapp, at det at kunne komme i feltet og afslutte nærmest er en kunstart i sig selv. Det er langt fra så nemt, som det ser ud. Spillere, der forsøger sig på det, kan nemlig hurtigt blive ramt på selvtilliden, hvis det ikke går, som de vil have det. Men det handler om at blive ved med at tro på, at muligheden kommer.

»Hvis man kan tilføje det til sit spil, så går man fra at være en spiller, der lægger op til mange mål til at være en komplet spiller. Det føles på mig, som om at Eriksen har tænkt, at hvis folk virkelig skal huske og tale om ham, som de gør med Dele Alli, så skal han score mere. Han er stadig kun 23 år, og han har tid til at udvikle sig og blive bedre,« skriver Jamie Redknapp.

Med 4-1-sejren over Liverpool holder Tottenham fast i tredjepladsen i Premier League. Christian Eriksen har i denne sæson lavet tre mål og to assists.

SMS

Hitter på Facebook