Diego Maradonas alt for tidlige død har sat gang i en masse spekulationer, og beskyldningerne vælter frem og tilbage fra en masse mennesker tæt på ikonet.

I denne uge er det verdensstjernens ekskone Claudia Villafañe, som påstår, at den argentinske fodboldlegende blev kidnappet af sin advokat og ven Matías Morla.

Det skriver Mundo Deportivo.

Familien beskylder Matías Morla for at være den hovedansvarlige for Maradonas dødsfald, og Morla har derfor selv anskaffet sig en advokat til at forsvare sig. Han hedder Mauricio D'Alessandro.

epa08841732 (FILE) - Argentinean soccer legend Diego Maradona (C) and his ex-wife Claudia Villafane (L) leave a court building in Buenos Aires, Argentina, 23 April 2008, where he attended a conciliation audience with former manager Guillermo Coppola (re-issued on 25 November 2020). Diego Maradona has died after a heart attack, media reports claimed on 25 November 2020. The Argentine soccer great was among the best players ever and who led his country to the 1986 World Cup title before later struggling with cocaine use and obesity. He was 60. EPA/LEO LA VALLE
epa08841732 (FILE) - Argentinean soccer legend Diego Maradona (C) and his ex-wife Claudia Villafane (L) leave a court building in Buenos Aires, Argentina, 23 April 2008, where he attended a conciliation audience with former manager Guillermo Coppola (re-issued on 25 November 2020). Diego Maradona has died after a heart attack, media reports claimed on 25 November 2020. The Argentine soccer great was among the best players ever and who led his country to the 1986 World Cup title before later struggling with cocaine use and obesity. He was 60. EPA/LEO LA VALLE Foto: LEO LA VALLE
Vis mere

Tirsdag medvirkede Villafañe i et nyhedsprogram hos mediet América og sagde følgende:

»Han (Mauricio D'Alessandro, red.) prøver at få mig til at ligne skurken i filmen, men sandheden er, at det er jeg ikke, og det ved han godt. Han forsvarer en person, der fik Diego kidnappet. Jeg kan ikke fortsætte med at lytte til deres grusomheder,« siger ekskonen ifølge Mundo Deportivo.

Maradonas ekskone fra 1989 til 2003 har et økonomisk mellemliggende med Diego Maradona, men siger, at de to ellers havde et fint forhold.

»Vi var uenige om den del, men senere ville han se mig og kramme mig og danse med mig, men det fortæller han ikke. Vi kunne godt skille tingene ad,« forklarer hun.

Syv personer fra Maradonas medicinske team undersøges i øjeblikket, efter han gik bort i slutningen af november, kun 60 år gammel.