Eftersøgningen af fodboldspilleren Emiliano Sala er ikke længere er en redningsaktion, men en bjærgningsaktion.

Det siger myndighederne onsdag, skriver Sky News.

Emiliano Sala, en 28-årig argentinsk fodboldstjerne, der netop havde skrevet under med den walisiske Premier League-klub Cardiff, forsvandt sammen med en pilot over den engelske kanal mandag aften.

Siden da har myndighederne eftersøgt flyet og de savnede personer. Onsdag har myndighederne dog øjensynligt mistet troen på, at de savnede kan findes i live.

Emiliano Sala.
Emiliano Sala. Foto: SEBASTIEN SALOM GOMIS
Vis mere

Channel Air Search siger til Sky News, at der ikke længere er tale om en redningsmission, men en bjærgningsmission.

Tirsdag fortalte politiet på kanaløen Guernsey, at der var fundet objekter i farvandet, og at chancerne for, at nogen havde overlevet et eventuelt flystyrt, var små.

De britiske myndigheder har haft gennemført en større redningsaktion, hvor fly og helikoptere gennemsøgte et område på 3000 kvadratkilometer efter flyet eller en eventuel redningsbåd med de savnede i.

»Vi leder efter ting, vi ikke forventer at finde. Hvis der havde været noget på overfalden, så tror jeg, vi ville have fundet det på den første aften, hvor vejret var virkelig godt,« sagde direktør for Channel Islands Air Search John Fitzgerald til Reuters tidligere onsdag.

Sala hyldes i Cardiff.
Sala hyldes i Cardiff. Foto: REBECCA NADEN
Vis mere
Også i Nantes sørger de over Sala.
Også i Nantes sørger de over Sala. Foto: LOIC VENANCE
Vis mere

Cardiff købte i weekenden den argentinske angriber i Nantes for knap 130 millioner kroner - det dyreste indkøb i klubbens historie.

Sala var mandag tilbage i den franske klub for at sige farvel, hvorefter satte sig om bord i et lille privatfly af typen Piper Malibu med kurs mod Wales.

I går kom det frem, at Cardiff-angriberen frygtede at sætte sig ind i maskinen, før den lettede.

Turen fra Cardiff til Nantes var ubehagelig, fortalte Sala til forsvarsspilleren Nicolas Pallois i en samtale. De to spillede sammen i Nantes. Sala frygtede for sin sikkerhed på turen tilbage til England, lød ordene.

Sala skrev i weekenden under med Cardiff i Premier League.
Sala skrev i weekenden under med Cardiff i Premier League. Foto: HO
Vis mere

»Vi er om bord på flyet, og det er som om, at det snart styrter ned. Hvis I ikke har hørt fra mig om halvanden time, så ved jeg ikke, om der bliver sendt nogen ud for at lede efter mig. Jeg ved ikke, om det overhovedet er muligt,« siger Emiliano Sala i optagelsen, som er verificeret af hans far:

»Åh Gud, jeg er virkelig bange.«

Den 28-årige angriber har haft nogle succesrige år i fransk fodbold inden weekendens rekordsalg til Cardiff.

Han nåede at score 48 ligamål i sine tre en halv sæson i Nantes, hvor han i denne sæson endda er topscorer med 12 mål.