Efterladt kæreste til afdød VM-spiller i sorg
Jayden Adams efterlader sig sin kæreste og deres fælles datter på fem år.

Jayden Adams efterlader sig sin kæreste og deres fælles datter på fem år.

Det meste af fodboldverden og i særdeleshed det sydafrikanske herrelandshold blev i går ramt af sorg og chok, da den blot 25-årige midtbanespiller Jayden Adams pludseligt gik bort lørdag.
Nu reagerer landsholdsspillerens kæreste, Aqueelah Adendorf, og sætter ord på det enorme tab på Instagram.
'Der findes ingen ord, der kan beskrive den smerte, jeg føler,' indleder Aqueelah Adendorf opslaget, som også indeholder en række fotos af kæresteparret, der står hånd i hånd.
Videre i opslaget lyder det:
'En del af mit hjerte forlod mig sammen med dig, og jeg vil bære din kærlighed med mig for evigt. Indtil vi mødes igen, vil jeg savne dig hver eneste dag.'
Sammen havde de to en datter, Allaia, som er fem år.

Ifølge mediet People, delte Aqueelah Adendorf tidligere en story, hvor hun takker for folks kondolencer og støtte.
'De betyder virkelig meget for mig og Allaia (datteren, red.) i denne svære tid, selvom jeg endnu ikke har svaret.'
Det er endnu ikke oplyst, hvad årsagen til Jayden Adams pludselige død er.