Der er én verdensstjerne i norsk fodbold: Nicklas Bendtner. Og han har i de grad taget Norge og Rosenborg med storm.

Nu håber flere af Rosenborgs profiler, at andre fodboldstjerner vil gøre Bendtner kunsten efter og tage til Rosenborg for at få karrieren på ret køl.

Se Bendtners kongekasse, som blev kåret til årets mål i Norge, i videoen over artiklen

Det skriver Adresseavisen, som er den store lokalavis i Trondheim, de norske mestres profiler hjemby.

»Der er sikkert mange, som har lagt mærke til, det, der er sket med Nicklas, efter at han er kommet hertil. De har set den udvikling, han er gennemgået, hvor han har fået gang i sin karriere og spillet sig ind på det danske landshold igen,« siger forsvarsstyrmand Tore Reginiussen til Adresseavisen.

I weekenden kunne avisen afsløre, at Bayern Münchens portugisiske supertalent, Renato Sanches, har været tæt på at havne i Rosenborg på en låneaftale frem til sommer. Aftalen blev dog ikke til noget.

Reginiussen tror dog ikke, at Sanches, som var med til at vinde EM mod Portugal, bliver det sidste store navn, som kommer i spil til et ophold i Rosenborg.

»Jeg tror, der er mange, som ser Rosenborg som en spændende klub for den type spillere. Mange kan se, at det kan være en fin vej at tage turen ned til en lidt mindre liga, hvor de kan spille i en klub, som kæmper med i toppen, og som er vant til at vinde kampe. Så kan man både få spillet sig til lidt selvtillid og forhåbentligt spille kampe ude i Europa,« siger Reginiussen til Adresseavisen med henvisning til den succes, Bendtner har haft i den hvide trøje.

Se indslag om internet-fænomenet 'Lord Bendtner' i videoen herunder:

 
Vi sætter fokus på internetfænomenet Lord Bendtner. Både Nickals Bendtner selv, chefredaktør på Mediano, Peter Brüchmann, og psykolog Sisse Find Nielsen udtaler sig.
Vis mere

Rosenborg-fløj Pål André Helland er enig:

»Ser du på det, Nicklas gjorde for os i fjor, så er det klart, at det var guld for ham at komme her. Men samtidig fik vi en fantastisk spiller, som egentlig er nogle klasser over Eliteserien, som hjalp os ind i Europa og leverede nogle fantastiske præstationer. Det var jo en successhistorie, og en god deal for begge parter. Og en historie, som kan åbne for flere spillere i samme kategori,« siger han.

Nicklas Bendtner kom til Rosenborg i marts sidste år. I den forgangne sæson blev han norsk pokalvinder, mester og topscorer, og spillede en række fine kamp i Europa Leagues gruppespil.

Alt sammen betød det, at den danske superstjerne fik comeback på det landsholdet, som i efteråret kvalificerede sig til VM.

Det var en lignende genopstandelse, som Renato Sanches have håbet på, da han i sommer blev lejet ud fra Bayern München, hvor han havde svært ved at få spilletid, til Swansea.

Her havde den 20-årige midtbanespiller, som bliver betragtet som et af de største talenter i Europa på den plads, dog også svært ved at komme på holdet.

Et managerskifte i Swansea før jul betød dog, at Sanches valgte at blive i Swansea frem for at tage til Rosenborg, skriver Adresseavisen, som dog ikke har fået historien bekræftet fra officielt hold.