Forholdet mellem Nicklas Bendtner og kæresten Philine Roepstorff går op og ned, og sidste år var hun så glad for ham, at hun fik tatoveret hans kaldenavn 'lord' i nakken.

Men allerede nu har hun fået den fjernet, efter at han var hende utro og kyssede med en anden kvinde til en julefrokost, Hendes beslutning vækker stor glæde hos moren.

Det fortæller Philine Roepstorff i et afsnit af parrets program 'Bendtner & Philine'. Du kan se klippet, hvor hun får tatoveringen fjernet øverst i artiklen.

»Jeg har lavet en tatovering, som jeg har i nakken. Nu skal den væk. Nu har den været der længe nok. Så gør jeg min mor lidt glad. Jeg har ingen tatoveringer, så hun bliver rigtig glad, hvis jeg får den væk,« siger Philine Roepstorff og tilføjer:

Bendtner har endnu ikke fundet sig en ny klub efter stoppet i FCK.
Bendtner har endnu ikke fundet sig en ny klub efter stoppet i FCK. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Hun blev meget ulykkelig og synes, det er det dummeste, når piger får en drengs navn tatoveret. Jeg kan godt følge hende, men for Nicklas ville jeg gøre alt. Så ændrede tingene sig lidt nu her. Jeg vil hellere gøre min mor glad end Nicklas glad. Lige for tiden. Lad mig sige det sådan.«

»Jeg synes, at man skal gøre sig fortjent til at stå på min krop, og det synes jeg ikke, han har gjort lige pt., så nu vil jeg bare gerne have den væk. Nicklas ved ikke, at jeg skal have den fjernet,« forklarer Philine Roepstorff, der i et tidligere program brød sammen på grund af Nicklas Bendtners utroskab.

Nicklas Bendtner blev 32 år i januar, og gaven i år blev altså noget anderledes.

»Det bliver en god fødselsdagsgave, han får i år. Sidste år fik han tatoveringen, nu får han, at den er gone,« siger Roepstorff med et smil.