En klar overtrædelse af fodboldloven - nu skal han straffes.

Sådan lyder det i dag fra det engelske fodboldforbund, The FA, i sagen, hvor Premier League-stjernen Dele Alli har kommet med en upassende joke om coronavirussen.

Ifølge britiske medier risikerer Tottenham-profilen en spilledags karantæne. Dele Alli har med dagens udmelding efter en undersøgelse af The FA nu mulighed for at forklare sig frem til den 5. marts.

Den 23-årige engelskle landsholdsstjerne kom gevaldigt i modvind for en joke, som ingen fandt morsom - snarere malplaceret - om coronavirus-epidemien.

Soccer Football - Premier League - Chelsea v Tottenham Hotspur - Stamford Bridge, London, Britain - February 22, 2020 Tottenham Hotspur's Dele Alli waits to be substituted on alongside manager Jose Mourinho REUTERS/David Klein EDITORIAL USE ONLY.No use with unauthorized audio, video, data, fixture lists, club/league logos or "live" services. Online in-match use limited to 75 images, no video emulation.No use in betting, games or single club/league/player publications. Please contact your account representative for further details.
Soccer Football - Premier League - Chelsea v Tottenham Hotspur - Stamford Bridge, London, Britain - February 22, 2020 Tottenham Hotspur's Dele Alli waits to be substituted on alongside manager Jose Mourinho REUTERS/David Klein EDITORIAL USE ONLY.No use with unauthorized audio, video, data, fixture lists, club/league logos or "live" services. Online in-match use limited to 75 images, no video emulation.No use in betting, games or single club/league/player publications. Please contact your account representative for further details. Foto: DAVID KLEIN
Vis mere

Sagen startede, da Dele Alli tidligere i februar på Snapchat jokede med det igangværende coronavirus-udbrud.

På en video, som er filmet i en lufthavn, ser man - foruden Dele Alli selv iklædt maske - en asiastisk mand, som angiveligt mistænkes for at bære smitten.

Sidenhen har Dele Alli undskyldt sig, og han slettede hurtigt videoen, efter han havde modtaget en storm af klager.

'Jeg vil gerne sige undskyld for den video, jeg lagde op på Snapchat i går. Det var ikke sjovt, og det gik op for mig med det samme, og derfor slettede jeg videoen. Jeg har svigtet mig selv og klubben, og jeg vil ikke have, at I får den forkerte opfattelse af mig,' lyder det i undskyldningen, som Alli lagde op på den kinesiske platform Weibo.

Får Dele Alli som ventet karantæne i Premier League synes problemerne bare at fortsætte med at vælte ned over manager José Mourinho.

I forvejen har den portugisiske Tottenham-manager beklaget sig over den smalle trup, han mener at råde over, som koster Tottenham point.

Det er særligt kommet til udtryk i forbindelse med skaderne til Son Heung-Min og Harry Kane.

Efter Tottenhams 1-0-nederlag til RB Leipzig på hjemmebane i Champions League 1/8-finalen klagede Mourinho sin nød. Med Dele Alli ude er der grobund for flere grå hår i hovedet på den kontroversielle manager.