Rygterne har svirret længe, men nu kommer vi vist ikke meget tættere på.
Martin Ødegaard og Helene Spilling viser endelig kærligheden frem, og et nyt stjernepar har set dagens lys.
'Livet er godt,' skriver Arsenal-anføreren i et Instagram-opslag, som du kan se nederst i artiklen.
I opslaget har Martin Ødegaard delt flere billeder, der viser, at han er på ferie med den norske danser, som ligeledes har delt opslaget på sin Instagram.
Helene Spilling var også med på Emirates, da Arsenal spillede sæsonens sidste kamp mod Wolverhampton.
Der har ellers været stor mystik om Ødegaard og Spilling.
I marts dukkede det norske stjernepar op sammen til London Football Award, hvor de blev fotograferet af den fremmødte presse.
Billedet af Ødegaard og Spilling blev delt af diverse medier, men før parret selv nåede at bekræfte, hvorvidt de datede, var billedet væk.
»Billedet blev fjernet efter anmodning fra klubben,« lød det dengang fra Paul Nanson, der er chef for awardshowet i London.
Men nu kan der ikke længere være tvivl om, at Martin Ødegaard og Helene Spilling ER kærester.