Kampen mellem Benfica og Real Madrid handlede langt mere om noget andet end fodbold.
Her beskyldte Real Madrid-stjernen Vinicius Junior nemlig sin modspiller Gianluca Prestianni for at have talt racistisk til ham efter kampens eneste mål.
Nu har UEFA suspenderet Gianluca Prestianni i én kamp.
Det skriver VG.
Ifølge mediet har Vinicius Junior fortalt, at han blev kaldt »mono«, der er spansk for abe. Og det skete ifølge Junior, mens Gianluca Prestianni holdt sin trøje for munden.
Benfica-spilleren benægter anklagerne om racisme. Han har forklaret, at Real Madrid-spilleren hørte forkert.
Alligevel har det fået konsekvenser for Gianluca Prestianni, der nu er blevet suspenderet fra holdets kommende kamp.
På onsdag skal Benfica spille mod Real Madrid i Champions League.