Efter kollaps: Spillerne var bekymrede
Lørdagens kamp er blevet aflyst, da spillerne var chokerede efter trænerens kollaps.

Lørdagens kamp er blevet aflyst, da spillerne var chokerede efter trænerens kollaps.

Fredag kollapsede han pludselig på træningsbanen.
Bayern Münchens træner, Vincent Kompany, blev bragt akut på sygehuset, men allerede inden kollapset, var spillerne på holdet bekymrede for bossen.
Det skriver Bild.
Ifølge mediets kilder har der i ugevis været interne stemmer, der har udtrykt bekymring for belgierens manglende balance af arbejdsliv og privatliv.
Bekymringen gik blandt andet på, at træneren fik for lidt søvn, næsten ikke selv dyrkede noget sport, spiste uregelmæssigt, drak for meget kaffe, og tog for meget arbejde på sig.
Oven i det blev han så i den forgangne uge ramt af en virus, der først på ugen sendte ham en nat på hospitalet.
Efter tirsdagens Champions League-brag mod Arsenal, sagde Kompany:
»Som træner vil man altid gøre alt. Jeg fik en ret grim virus i sidste uge, og jeg lyttede ikke til min krop, og så på et tidspunkt sagde min krop bare: 'Det er nok!''«
Men efter kampen gik han straks i gang til forberedelserne til søndagens topkamp mod Freiburg, som han nu ikke kommer med til.
Og fredag gik det så galt, da Kompany, efter dagens træningspas, fulgte U23-holdets træning.
En helikopter ankom til træningsanlægget, men det var i en ambulance, belgieren blev kørt på hospitalet.
Alle U23-spillere var chokerede, og deres kamp lørdag er efterfølgende blevet aflyst.
I en pressemeddelelse har Bayern München beskrevet Kompanys tilstand som værende »stabil.«