Skal der være fest, så lad der være fest!

Det gik ikke stille for sig, da den amerikanske golfspiller Dustin Johnson skulle fejre weekendens Masters-triumf.

Den 36-årige golfstjerne samlede sine nærmeste – ikke mindst konen Paulina Gretzky, der er datter af den ikoniske ishockeyspiller Wayne Gretzky – i sit hjem i Palm Beach, Florida for at fejre karrierens første Masters-sejr.

Her holdt de først en stor fest. Billeder og videoer på Instagram viser familien med drinks i hænderne – og afslører nogle vilde danse-moves fra golfstjernen. Forholdsvist fredeligt.

Foto: Instagram: Pauline Gretzky
Vis mere

Men så tog festen en spændende drejning.

For Instagram-stories fra de tilstedeværende viser også, at hele familien senere på dagen satte sig om bord på et privatfly, hvor de satte kursen mod den fashionable caribiske ferieø Saint Barthelemy.

Foto: Instagram: Pauline Gretzky
Vis mere

Foto: Instagram: Pauline Gretzky
Vis mere

Her fortsatte festlighederne.

Dustin Johnson har på de seneste tre turneringer tjent 3.170.000 dollar (godt 20.000.000 kroner) – det er mest af alle på PGA-touren. Så der er ikke noget at sige til, at han fejrer livet for tiden.