Debutmål i Bundesligaen efter 665 dage uden kamp, som blev fulgt op af yderligere to mål og tre assists i en håndfuld indhop.
Emil Berggreen kunne efter tre vilde uger frem mod jul gå tilfreds på ferie efter sit vilde indtog i Bundesligaen for Mainz 05. Nu ser han frem til at fortsætte sin tyske målstime i forårsæsonen, som sparkes i gang i weekenden.
»Det er vigtigt for mig som angriber at vise, at jeg kan være kampafgørende. Jeg har været en håndfuld for modstanderne. De har ikke kunnet håndtere min fysik. Det er det, der har gjort en forskel,« lyder det fra den 194 centimeter høje angriber om opturen før jul.
Se Emil Berggreen på slap line med sin tidligere U21-landsholdskammerat Riza Durmisi i videoen over artiklen

Et ret nøgternt udsagn med tanke på, at Berggreen forinden var gået gennem en frustrerende periode på et godt stykke over halvandet år uden førsteholdsfodbold for Berggreen.
Men en kort målstime gør ingen sommer, mener den 24-årige nordsjællander, som dog tilføjer, at den længe ventede debut og debutmålet naturligvis var et stort øjeblik for ham:
Debutmål i Bundesligaen efter 665 dage uden kamp, som blev fulgt op af yderligere to mål og tre assists i en håndfuld indhop.
Emil Berggreen kunne efter tre vilde uger frem mod jul gå tilfreds på ferie efter sit vilde indtog i Bundesligaen for Mainz 05. Nu ser han frem til at fortsætte sin tyske målstime i forårsæsonen, som sparkes i gang i weekenden.
»Det er vigtigt for mig som angriber at vise, at jeg kan være kampafgørende. Jeg har været en håndfuld for modstanderne. De har ikke kunnet håndtere min fysik. Det er det, der har gjort en forskel,« lyder det fra den 194 centimeter høje angriber om opturen før jul.

Et ret nøgternt udsagn med tanke på, at Berggreen forinden var gået gennem en frustrerende periode på et godt stykke over halvandet år uden førsteholdsfodbold for Berggreen.
Men en kort målstime gør ingen sommer, mener den 24-årige nordsjællander, som dog tilføjer, at den længe ventede debut og debutmålet naturligvis var et stort øjeblik for ham:
»Det var en rigtig stor forløsning at score i debuten. I og med at jeg havde været skadet så længe, så følte jeg mig lidt afskrevet. Så det er dejligt, at jeg fra start af, da jeg fik chancen, har gjort en forskel.«
Det har irriteret mig meget at sidde uden for i så lang tid. For jeg ved godt, hvad jeg kan som fodboldspiller, men når man ikke kan vise det, så går det én på. Men jeg tvivlede aldrig på mig selvEmil Berggreen
Bare en måned efter, Berggreen lavede sit store skifte fra 2. Bundesligaklubben Eintracht Braunschweig til Mainz 05 i januar 2016, rendte han ind i en slem knæskade, som holdt ham ude frem til opstarten inden den igangværende sæson.
Den tidligere U21-landsholdsspiller fortæller, at skadespausen naturligvis har været frustrerende, men at han ikke vil hoppe med på fodboldklichéen om et ’skadeshelvede’.
»Det har irriteret mig meget at sidde uden for i så lang tid. For jeg ved godt, hvad jeg kan som fodboldspiller, men når man ikke kan vise det, så går det én på. Men jeg tvivlede aldrig på mig selv. Bestemt ikke. Og hele vejen igennem ar bibeholdt alle mine ambitioner, og jeg var meget bevidst om, at jeg skulle træne hårdt for netop at komme stærkt tilbage,« siger Berggreen, og efterlader indtrykket af en ung mand, som ikke lader sig rive med af medgang - eller slå ud af det modsatte.

Han falder nemlig hverken på halen over, at han nu endelig har vist Mainz 05’s fans, hvorfor klubben hentede ham op fra 2. Bundesligaen, eller at han kan se frem til et forhåbentligt frugtbart forår i en af verdens stærkeste ligaer, her fire år efter han løb rundt som en stor teenager i den hvepsestribede Brønshøj-trøje i 1. Division.
»Når først man står på banen, så er det en fodboldkamp som alle andre. Først bagefter tænker man over, at der måske var mange tilskuere. Det var også det, alle spurgte mig om, da jeg endelig fik debut i Bundesligaen: Hvad tænkte du dog og sådan noget. Men jeg tænkte jo egentlig ikke på andet end at spille kampen,« siger han, og fortsætter:
»Man kan godt kalde mig uimponeret. Man skal selvfølgelig have respekt, når man møder dygtige modstandere, og være på dupperne. Men jeg tror, det er en fordel, at man ikke står og tænker på, at det er et stort stadion og nyt niveau, men at man bare går ind og spiller. Det er noget, jeg har lært henad vejen. Jeg har taget mange store skridt, siden jeg var 19 år gammel.«
På samme måde ser Berggreen ikke noget videre usædvanligt i den fodboldrejse, han har været på de sidste fire år, hvor han har taget turen fra Brønshøj over Hobro og Eintracht Braunschweig til Bundesligaen, hvor han nu står på nippet til et egentligt gennembrud.
»Der har været snak om, at det gik ret stærkt for mig. Men jeg spillede, da jeg var helt ung i Brønshøj på et godt hold med en god træner. Det er jo ikke fordi, der er en verden til forskel fra det til det, jeg kom til i Hobro i Superligaen, og det jeg oplevede i 2. Bundesligaen. Jeg har heldigvis været stærk nok til at tage skridtene, som de er kommet. Og det er det, jeg gerne vil blive ved med,« siger Berggreen.
Han håber nu at fortsætte den flotte stime i forårets overlevelseskamp, som venter for Mainz 05, der kæmper i den tunge ende af Bundesligaen. Holdet, som også har Viktor Fischer på holdet, overvintrede på en 15.-plads – to point over nedrykningsstregen.
»Vi har kvalitet i truppen til at ligge bedre. Vi er ærgerlige over, at vi ikke har fået det forløst bedre.«

