Efter fiasko: Afslører landskampe
Efter den missede VM-billet skal Danmark op mod en VM-nation i en testkamp.

Efter den missede VM-billet skal Danmark op mod en VM-nation i en testkamp.

Danmark møder DR Congo og Ukraine i to testkampe.
Den 3. juni skal Danmark på neutral grund i Belgien op mod VM-deltageren DR Congo.
Den 7. juni kommer Ukraine på besøg i Danmark til en kamp på Odense Stadion.
»Vi er i gang med at spille et nyt hold sammen frem mod Nations League og EM i 2028 efter et stort generationsskifte.«
»Holdet har brug for at spille flere kampe sammen og få styrket relationerne. Det gør vi bedst ved at blive testet mod gode modstandere, som vi bliver i de her to kampe, og forhåbentlig har vi de fleste af vores spillere til rådighed,« siger Brian Riemer.
DBU fortæller, at det har været svært at finde testmodstandere, da mange allerede havde deres kampe på plads, men Danmark var låst på grund af deltagelsen i playoffkampene.
De sluttede som bekendt med en stor fiasko og en mistet VM-billet.