Så kan det jo næsten ikke blive større.

Den fodboldmæssige miniput Kasakhstan hentede deres største sejr til dato, da de slog Danmark med 3-2 efter en dansk føring på 2-0, og nu jubles der over, at triumfen er nået ud over grænserne.

Særligt er man i landet glad for den russiske hyldest af holdets præstation og har samlet russiske reaktioner efter sejren.

Det store sportsmedie i Kasakhstan Sports.kz fortæller således også, at landsholdet fik en særlig påskønnelse: At den russiske tv-kanal  Match TV  fremhævede det kasakhiske holds i sin gennemgang og kaldte det et 'mirakel.'

Sejren bliver betegnet som den største i landets fodboldhistorie.
Sejren bliver betegnet som den største i landets fodboldhistorie. Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Samme medie har talt med den russiske kommentator Andrey Golovanov om sensationen ved at slå Danmark. Rusland husker nok den danske lussing ved EM 2021.

»Denne kamp vil gå over i historien og vil blive diskuteret som den måske mest interessante kamp i de to første kvalifikationsrunder til EM 2024.«

»Straffespark var den første 'alarmklokke' for det danske hold. Danskerne hørte ikke denne 'klokke' og fortsatte med at spille på samme måde, lyder det fra kommentatoren, som kalder danskernes tilgang skødesløs.

Efter kampen er også sportsministeren Askhat Oralov og fodboldforbundets præsident kommet på banen. Førstnævnte lykønskede offentligt holdet, der ellers ikke har den store stjerne i landet, og sidstnævnte gik i omklædningsrummet for at gennemføre et ritual. Han skulle kysses på issen.

Trods Ukraine-invasionen, som Kasakhstan er imod, er der nære forbindelser mellem de to lande og stor samhandel.

Langt størstedelen af landsholdet spiller i den hjemlige liga, mens den russiske turnering er den næststørste leverandør af spillere til holdet, der fik 3-2-sejren i hus.