»Det er jo et mysterium.«

Sådan indleder B.T.s sportsredaktør Lasse Vøge i podcasten B.T. Fodbold, da talen falder på Christian Eriksen, der har været klubløs siden 1. juli.

»Jeg vågner med koldsved over denne situation, for jeg ved, hvad der kan ske, når man får smagt på friheden, når man er uden kontrakt. Man skal ikke møde ind og træne, spise efter et skema, og man kan nyde tiden med sin kone, familien og vennerne,« siger medvært Jonas Ryefelt.

»Den frihed er farlig.«

»Så du frygter, at han bliver for glad for pensionist-livet og aldrig kommer i gang igen á la Simon Kjær?,« spørger Vøge.

»Ja, det er min store frygt,« svarer Ryefelt og får modspil af sportsredaktøren:

»Der er jeg ikke endnu, for jeg tror, han har et kæmpe mål om at komme med til VM ovre i USA lige for vinde hele lortet og så sige, at det var en godkendt landsholdskarriere, jeg har haft.«

»Der er jo en oplagt mulighed, hvis ikke det rigtige tilbud fra udlandet kommer: Det er jo OB.«

»Han bor så tæt på Ådalen, så han kan spytte derhen fra vinduet.«

»Jeg siger til mine fynske venner: 'Det bliver vildt. Christian Eriksen er i striber om en måned',« siger Lasse Vøge.

Hør hele snakken om Eriksen og Superligaens største sager lige her:

B.T. Fodbold

Udsendelsen er sponsoret af HelleFresh. Gå ind på HelloFresh.dk, spar op til 959 kr. og få gratis snacks med hver bestilling i 3 måneder. I denne uge kigger panelet på fankrigen i Randers, på transferslutspurten og på Brøndbys flotte uge. Vært: Lasse Vøge Medvært:  Jonas Ryefelt Producer: Jens Marott Rasmussen Programansvarlig: Niels Philip Kjeldsen Husk, at skrive dig op til nyhedsbrevet her