De danske fodboldkvinder udeblev tirsdag for anden dag i træk fra en landsholdstræning i Helsingør. I stedet selvtræner de i dag på Dragør Boldklubs baner under ledelse af Mark Strudal og iført Spillerforeningens grønne tøj.

Efter planen skulle spillerne ellers have indtaget træningsbanen klokken 11 i Helsingør, men ligesom i går mødte ingen spillere frem i den officielle landsholdslejr forud for VM-kvalifikationskampene mod Sverige og Kroatien, som spilles henholdsvis på fredag og på tirsdag.

Kvindelandsholdet træner i Dragør
Kvindelandsholdet træner i Dragør Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Kvindelandsholdet og Mark Strudal samles inden træning i Dragør Boldklub torsdag d. 17 oktober 2017. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017)
Kvindelandsholdet og Mark Strudal samles inden træning i Dragør Boldklub torsdag d. 17 oktober 2017. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Spillerne dukkede i stedet op på anlægget i Dragør i bus kl. 13 og træner efter planen frem til kl. 15. Her vil fire af spillerne fra holdets spillerråd, herunder anfører Pernille Harder, udtale sig om den verserende konflikt mellem spillerne og DBU til de femmødte pressefolk.

Det fortæller BT Sportens mand på stedet.

Ligesom det var tilfældet, da landsholdet i september ligeledes boykottede den officielle landsholdstræning, så var spillerne iført Spillerforeningens grønne spillerdragt. Træningen bliver også i dag anført af tidligere topsspiller og nuværene træner Mark Strudal.

Theresa Nielsen (forrest) og resten af kvindelandsholdet ankommer til træning i Dragør Boldklub tirsdag d. 17 oktober 2017. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017)
Theresa Nielsen (forrest) og resten af kvindelandsholdet ankommer til træning i Dragør Boldklub tirsdag d. 17 oktober 2017. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Kvindelandsholdet træner i Dragør
Kvindelandsholdet træner i Dragør Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Årsagen til udeblivelsen er den øjeblikkelige konflikt mellem Spillerforeningen og Dansk Boldspil-Union (DBU).

De to parter er ikke blevet enige om vilkårene i en landsholdsaftale for de danske landsholdskvinder, der ikke ønsker at gå på banen, før en aftale er på plads.

For en måned siden valgte spillerne ligeledes at strejke forud for en venskabskamp mod Holland og en VM-kvalifikationskamp mod Ungarn.

DBU så sig nødsaget til at aflyse den udsolgte kamp i Horsens mod Holland. Dagen før opgøret mod Ungarn lykkedes det at indgå en midlertidig aftale, der betød, at spillerne rejste til Ungarn, hvor de vandt 6-1.

Kampen mod Sverige skal efter planen spilles på fredag i Göteborg, mens Kroatien venter fire dage senere.