Dramatisk flugt: Politiet smadrede bagruden
Pludselig væltede det ind med røgbomber på det danske stadion.

Pludselig væltede det ind med røgbomber på det danske stadion.

Det er derby-uge, og skulle man være i tvivl, om det stadig kan tænde en ild i fansene fra de to rivalklubber Brøndby og FCK, så er man det næppe nu.
Til FC Københavns pokalkamp mod Skovshoved, der blev spillet Vanløse Idrætspark, dukkede en række personer op og kastede gule og blå røgbomber ind på banen, så spillet blev afbrudt.
Det fik en række FCK-fans til at storme efter kasterne, og også politiet satte efter dem.
Copenhagen Sundays skriver, at ordensmagten så episoden og prøvede at standse de ubudne gæster, og i flugten smadrede politiet en bagrude på den bil, som de formodede gerningsmænd flygtede i.
»Vi har ingen anholdte eller idé om, hvem de var, men det kan man jo selv gisne om,« siger vagtchefen til mediet.
Brøndby tager imod FC København søndag kl. 14.