Doping-chok i den argentinske storklub River Plate.

Midtbanespillerne Camilo Mayada og Lucas Martinez Quarta er testet positive for ulovlige stoffer i forbindelse med kampe i Copa Libertadores, den mest prestigefyldte turnering i Sydamerika, som River Plate har vundet tre gange - senest i 2015.

Præparatet, som de er testet positive for, har den effekt, at det hurtigere får stoffer ud af kroppen. Begge risikerer en årelang karantæne, skriver fodboldmediet Squawka, hvis de bliver kendt skyldige i sagen.

Kubben tror, at resultatet er et udtryk for, at spillerne har indtaget kosttilskud. Det skriver den i en pressemeddelelse:

»Vi arbejder på at komme til bunds i sagen med Camilo Mayada og Lucas Marinez Quarta. Vi har en formodning om, at 'forureningen' kommer fra almindelig anvendelse af kosttilskud,« skriver klubben.

Quarta, en 21-årig midtbanespiller, afleverede sin udslagsgivende test efter 1-1-kampen mod Emelec fra Ecuardor den 10. maj.

Camilo Mayada er en af de to spillere, som er testet positiv.
Camilo Mayada er en af de to spillere, som er testet positiv. Foto: CRIS BOURONCLE
Vis mere

Mayada, en 26-årig midtbanespiller, gav sin prøve efter 3-2-sejren over Melgar fra Peru. I den kamp scorede han endda.

Copa Libertadores er i fuld gang. Næste kamp for River Plate er mod Guarani den 5. juli.

Atlético National fra Chile vandt Copa Libertadores i 2016.