Kasper Dolberg har i mange år været et mysterium for fodboldfans i både Danmark og Holland. Manden, der aldrig smiler.
Udtryksløs på banen selv i de mest ekstreme og ekstatiske øjeblikke – og ordknap hver eneste gang der sættes en mikrofon foran ham. Der er altså ikke mange som ham i en fodboldverden 'blinget' op på millionlønninger og underkastende fans.
Det var bare, som om der skete noget med den 23-årige angriber på hans gamle hjemmebane i Amsterdam. Først en jubelscene med armene ud til siderne, mens han sugede momentet til sig. Så forløsningen og følelsesudladningen, som man ikke har set før.
»Jeg har aldrig rigtig planlagt jubelscener, så det var simpelthen bare det bedste, jeg lige kunne komme op med i begge tilfælde. Anden gang gav jeg bare sådan lidt slip, og jeg kunne ikke rigtig styre det. Det var bare fedt,« siger Kasper Dolberg.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at journalister i bunkevis har forsøgt at knappe Dolberg op – få ham til at fortælle lidt om, hvad der foregår inde i kroppen på ham. Hvilke tanker han har sig i den vilde og oppumpede verden af millionærer, der dyrker sig selv, men hvor han er lidt af en enhjørning.
Eller ja, helt simpelt har der også bare været forsøg på at få ham til at smile. En næsten umulig opgave. Hans gode ven fra Ajax-tiden Rasmus Nissen Kristensen lavede selv sjov med netop Dolbergs manglende smil i en DR-dokumentar og U21-landsholdet nogle år tilbage.
Nu er det der endelig, og noget tyder på, at det også kan ses mere jævnligt bag de lukkede døre i landsholdslejren.
»Det er dejligt. Nu så vi også, at da vi scorede et af målene mod Rusland, stod vi alle i klynge, og han hang oppe på toppen og skreg af glæde. Det er dejligt at se 'Doller'. Når man kender ham bedre som person, er det ikke altid, at han er så kølig, som I medier render og tror. Der kommer tit smil og latter fra ham, så det er nok bare sådan, han er,« siger Mathias Jensen.
Kasper Dolberg har i et godt stykke tid ventet på at få sin chance som førstevalg i angrebet, og lørdag aften kom den i Amsterdam med to mål til følge. Det var der rigtig mange, der var glade for, og den støtte kunne hovedpersonen også godt selv fornemme.
»Jeg kan godt mærke, at folk er glade, og folk er glade på mine vegne. Det er dejligt at mærke støtten. Jeg går ind til alle kampe for at vinde og score mål. Der er ikke noget, der har ændret sig. Jeg er bare glad for, at det lykkedes for mig og for holdet i går,« siger Kasper Dolberg.
Og lidt kølig er han altså endnu. For mens mange nok efter to mål i en EM-ottendedelsfinale var taget hjem og havde set dem igen og igen – i hvert fald det elegante og perfekt afsluttede første mål – har Kasper Dolberg forsøgt at holde sig fra det.
Uden held dog.
»De er da kommet forbi, men jeg har ikke bevidst opsøgt at se dem. Men jeg har da set dem et par gange,« siger Kasper Dolberg.
