Kasper Dolberg skiller sig ud.
Angriberen fra midtjyske Voel skiller sig ud fra de fleste ved hjælp af et unikt talent, men også blandt fodboldspillere står den 21-årige Ajax-spiller ud fra flokken.
Dolberg er køligere end den gængse fodboldspiller. Mere upåvirkelig, mere stille og mindre ekspressiv end de fleste.
Den slags er en sjældenhed i en fodboldverden, hvor det ofte handler om at skyde brystet frem, råbe højt og med alle midler vise, at man har både viljen og dygtigheden til at slå både med- og modspillere af pinden.
Men sådan er Dolberg ikke. Og det lægges der mærke til.
»Jeg tænkte nogle gange: 'Kasper, kan du overhovedet lide at spille? Betyder det, vi laver, noget for dig?',« sagde Dolbergs tidligere anfører i Ajax, Davy Klaasen, for nylig om sin tidligere holdkammerat.
»Men når man er sammen med ham hver dag, lærer man ham bedre at kende. Jeg havde kontakt med ham, men det var svært at have en rigtig samtale med ham. Lasse Schöne var faktisk den, der virkelig kom igennem til ham,« lød det fra Klaasen, der i dag spiller i tyske Werder Bremen.
Det er iøjnefaldende udtalelser fra en mand, der spillede sammen med Dolberg, da han brød igennem på den store scene. Men den danske angriber forstår, hvor de kommer fra. Og det er ikke første gang, han har hørt den slags ytringer.
»Det ved jeg, der er nogle, der har tænkt. Især lige da jeg kom op som ny. For det er dér, man virkelig skal give den gas og vise, hvad man kan. Der så det lidt anderledes ud med mig, fordi jeg er, som jeg er. Det tog måske lidt længere tid for mig at blive accepteret. Selvfølgelig handler det om dine fodboldkvaliteter, så på den måde tror jeg, jeg blev accepteret. Men det er mere det her med: ‘Har du lyst til at være en del af det her’. Det tog måske lidt tid, men når folk har lært mig at kende, kan de godt se, at jeg hellere end gerne vil være en del af tingene. Det handler om førstehåndsindtryk. Men sådan er jeg,« siger Dolberg til B.T.
»Det er sådan, det altid har været,« fortsætter han.
Dolbergs væremåde medfører både fordele og ulemper. Hans kølighed er en udtalt force, når han står foran mål, men manglen på udbrud kan også virke provokerende på nogen.
Han er svær at få ud af fatning. Det så man senest, da han tacklede det walisiske talent Ethan Ampadu hårdt fredag aften. Tacklingen fik efterfølgende spillere fra både det danske og walisiske landshold til at gå i intens infight, og sekunder efter hævnede Ampadu sig med en tackling, der blot fik bølgerne til at gå endnu højere. Men Kasper Dolberg gik bare fra situationerne. Uden at reagere på de skub han fik, eller de sammenstød, der foregik omkring ham.
»Der er da nogle gange, hvor jeg tænker, man normalvis ville være blevet irriteret. Men på den anden side kommer jeg i færre problemer ved bare at løbe væk end ved at skubbe tilbage,« siger Dolberg, der har et godt bud på, hvor upåvirkeligheden kommer fra.
»Mange siger, jeg minder om min far. Så det har noget med det at gøre,« bedyrer han.
