Divisionsforeningen beklager nu, at Brøndby har fået så mange kampe søndag klokken 20.00, og vil finde en løsning, så det ikke sker igen.

Det sker efter en række protester fra Brøndbys fans, senest med en langvarig kampafbrydelse på Odense Stadion til følge.

Den rolige del af protesten havde et klart budskab.
Den rolige del af protesten havde et klart budskab. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

B.T. sportsreddaktør Lasse Vøge er overrasket over udviklingen.

»Jeg synes, det er meget opsigtsvækkende, at Divisionsforeningen rækker en forsonende hånd ud til en utilfreds fangruppe. Jeg kan ikke komme i tanke om fortilfælde.«

»Så man kan mene, hvad man vil om Brøndby-fansenes protest i Odense mandag, men det har tilsyneladende gjort indtryk,« siger Lasse Vøge.

Brøndby tager fortsat afstand fra aktionen, der afbrød kampen mod OB i mandags, men er ellers meget tilfredse med udmeldingen.

»Når efterårssæsonen er afsluttet har Brøndby IF spillet hele seks sene søndagskampe med kampstart klokken 20,« skriver klubben,

»Det er alt for mange, og sådan hverken må eller kan det fortsætte. Den seneste tid har Brøndby IF derfor arbejdet på at sikre netop dét.«

»Det har i dag udløst en beklagelse samt en garanti fra Divisionsforeningen om, at vi ikke får flere sene søndagskampe med kampstart klokken 20 i anden halvdel af sæsonen (runde 19 til 32). En garanti, vi sætter pris på.«

B.T. Fodbold

I dag dykker panelet ned i FC Københavns krise - og stiller spørgsmålet, om tiden ikke er inde til et trænerskifte. Resten af runden tages også under kærlig behandling. Vært: Lasse Vøge Medvært: Johnny Wojciech Kokborg Producer: Teis Thornberg Programansvarlig: Niels Philip Kjeldsen