Riyad Mahrez havde næppe vundet det historiske mesterskab med Leicester City, hvis brexit var braget igennem det europæiske landskab dengang i 2016.
I hvert fald ikke hvis England var gået ud af EU uden en aftale - en såkaldt no deal - om fri bevægelighed, det indre marked og så videre, såfremt man tror de engelske medier.
29. marts er skæbnedagen for at forhandle en aftale på plads, mens det ligner en udsættelse for afgørelsen.
Ingen ved endnu, hvordan brexit lander, men at briternes farvel får en eller anden slags konsekvens, er et uomtvisteligt fakta.
Sågar også for verdens største fodboldliga og brand.
Og hvad brexit kan betyde for Premier League, forsøger vi at blive klogere på i denne artikel. Ét af spørgsmålene er: Kan Premier League-mastodonterne blive ved med at købe udenlandske stjernespillere, som de kan i dag?
Og derfor svinger vi først forbi den engelske avis The Guardian, som for nylig har gennemgået nogle af de mulige skrækscenarier.
Her skal det først lyde, at det engelske fodboldforbund (FA) længe har advokeret for flere engelske spillere i ligaen. De ser gerne, at antallet af såkaldt homegrown-spillere - altså spillere, der har spillet i England i mindst tre år før deres 21-års fødselsdag - skal stige.
I dag må man have 17 spillere i en 25 mand stor trup, som ikke er 'hjemmeavlede'. Det tal skal sættes ned til 12, mener FA.
Derudover vil FA i tillæg gøre det sværere at fremavle de hjemmedyrkede spiller. Forslaget lyder på, at spillerne skal have været registreret i England i tre år før deres 18-års fødselsdag.
Dermed vil en spiller som Paul Pogba ikke tælle som hjemmeavlet, som han gør i dag, skriver Guardian. Han skiftede tidligt fra United til Juventus og tilbage igen.
Helt grundlæggende prøver FA at bruge brexit som anledning til, at flere engelske spillere skal spille i ligaen for at styrke britiske landshold. Ifølge Guardian er der i gennemsnit 33 procent engelske spillere i startopstillingen i år.
Og brexit kan betyde, at det kan blive langt sværere at få opholds- og arbejdstilladelse for diverse udenlandske spillere. Og det gør det sværere for klubberne at købe udenlandske spillere, skriver The Guardian. Og én særlig regel kan ramme også danske stjerneskud.
Er du en god nok udlænding?
Der er altså noget, der tyder på, at udlændinge får svært ved at skifte til England efter brexit. I dag er det allerede sådan, at er man ikke-EU-borger, skal man søge om at få opholds- og arbejdstilladelse.
Men et no-deal brexit kan betyde, at alle spillere - også EU-borgere - skal igennem sådan en proces, der som regel tager to til tre måneder, ifølge Storbritanniens immigrationsstyrelse. I dag er der dog et smuthul for ikke-EU-borgere, skriver blandt andre Goal.
Eksempelvis: Spiller man for et landshold, der er blandt de 10 bedste i verden på Fifas rangliste, er man sikret adgang til engelsk fodbold, hvis man har spillet 30 procent af sit landsholds kampe de seneste to år.
Er man fra et land, der ligger mellem nummer 31 og 50 i verden, skal man have spillet 75 procent af kampene.
Men går brexit igennem uden en aftale, kan også EU-borgere risikere at skulle igennem sådan en fintest.
Det ville betyde, at stjerner som Chelseas N'Golo Kante og Manchester Citys Riyad Mahrez ikke ville have fået adgang. Det samme gælder danske Jonas Lössl. Og hvem ved, hvem der falder for reglen i fremtiden?
Dermed skal disse spillere søge om ganske almindelig arbejdstilladelse, hvilket er en længere proces og næppe spænder overens med nutidens transfervinduer, hvor der bliver handlet op til sidste sekund. Det svarer endnu en gang til dels på spørgsmålet. Det bliver sværere at hente udenlandske spillere.
Hos Forbes spår man, at brexit - og dermed transfergenstridigheder - kan gå ud over seertal, omdømme og dermed økonomi. Mon Italien og Spanien sidder og gnider sig i hænderne, spørger mediet.
Men hvem ved?
Lige nu er der dog nærmest ingen, der egentlig ved, hvordan England træder ud af EU. Får de en aftale, som den Norge har, hvor samarbejdet med EU er stærkt, eller kommer de til at stå helt alene?
Svaret blafrer et sted inde i Theresa Mays, de britiske politikeres og EU-politikernes hoveder.
Under alle omstændigheder ved Premier League - altså ikke FA - hvad de vil.
»Der er intet bevis for, at skærpede kvoter vil styrke de nationale hold,« har de tidligere skrevet - som modsvar på FA's håb om at gøre brexit til en succes for de britiske landshold.
Blandt managerne er der også uenighed. Liverpools Jürgen Klopp er stærk modstander af brexit, mens Cardiffs manager, Neil Warnock, ser en smule anderledes på sagerne.
»Ad helvede til med resten af verden,« har han udtalt om brexit. Cardiff er iøvrigt ejet af et malaysisk firma, deres bestyrelsesformand er britisk-tyrkisk, og i truppen er spillere fra flere lande repræsenteret. Herunder danske Kenneth Zohore.
Og for at svare endegyldigt på spørgsmålet.
Hvad brexit bliver til, ved vi ikke. Det samme gælder for Premier Leagues fremtid. Svaret får vi muligvis 12. april, når briterne igen skal have fundet en afgørelse på udtrædelsen.
