'Det er slut for træneren': Nu peger alt på Thomas Frank
Den danske træner ligner den perfekte afløser, skriver de engelske medier.

Den danske træner ligner den perfekte afløser, skriver de engelske medier.

Den danske fodboldtræner Thomas Frank røg ud af Tottenham-jobbet efter blot otte måneder, men han har en virkelig stor stjerne i England.
Derfor er han nu favorit til at overtage tøjlerne fra Pierre Sage i den skræntende traditionsklub Crystal Palace, skriver både Sky Sports og The Guardian.
»Det er slut for Pierre Sage. Thomas Frank ville være et godt valg til Palace. Jeg forstår, at han er ivrig efter jobbet. Der venter et par travle dage,« skriver Ed Aarons, der følger udviklingen tæt for The Guardian.
London-mandskabet ligger sidst i Premier League, og det forventes af begge medier, at den 47-årige franskmand Pierre Sage bliver fyret inden længe.
Han kom til i sommer efter stor succes i Lens, men har ikke kunnet fortsætte Crystal Palaces succes, som blev skabt af Oliver Glasner, der tog videre til Nottingham Forest.
Sidste år blev Crystal Palace nummer 15 i Premier League, men vandt også Community Shield og Conference League.
Sky Sports fortæller, at Frank skal kæmpe med store navne om jobbet i Crystal Palace.
De nævner Frank Lampard, Sean Dyche, Vitor Pereira, Kim Hellberg, Vitor Matos og Tony Popovic.