Ståle Solbakken blev onsdag aften indlagt på hospitalet og kunne derfor ikke deltage i Åge Hareides bisættelse i Molde om torsdagen.

Norges landstræner var ramt af nyresten, men er i bedring.

»Jeg tager noget smertestillende medicin og drikker vand, men jeg har det okay nu,« siger han til Dagbladet.

Den norske landstræner og tidligere FCK-manager blev udskrevet om torsdagen. 

Den 57-årige Solbakken var meget tæt med Åge Hareide og var også den første til at fortælle offentligheden, at den tidligere danske landstræner var alvorligt syg.

Derfor var det en overraskelse, at han ikke var blandt de fremmødte til torsdagens bisættelse. 

Men der var selvfølgelig en god grund.

B.T. Fodbold

I dagens episode runder panelet den dramatiske udvikling i Manchester United, Peter Møllers juleønske til danske fodboldfans, Superligaens transfervindue, AFCON - og den sløje form hos  danske landsholdsprofiler. Vært: Lasse Vøge Medværter: Emil Berggreen og Jannick Liburd Producer: Tristan Wielemann Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen