Der var direkte dansk adgang til FIFA's præsident, da kvindelandsholdet blev slået ud af VM.
Omkring 80 danskere havde mandag fundet vej blandt de over 75.000 tilskuere i Sydney, men de måtte desværre gå skuffede hjem efter 2-0 til værterne i 1/8-finalen.
To danskere, der sad på ekstra gode pladser, var DBU's formand Jesper Møller og bestyrelsesmedlem Mette Bach Kjær.
De flankerede FIFA-præsidenten Gianni Infantino, som for under et år siden fik en bredside af Jesper Møller i Qatar. I ørkenlandet var Danmark blevet forbudt at spille med 'One Love'-armbånd, ligesom Infantino holdt en kontroversiel tale, hvor Vesten blev beskyldt for racisme og hykleri.
Denne gang gik det noget mere fredeligt til.
»Det var en god anledning til at tale med præsidenten, fin snak. Det er jo ikke alting, vi er enige om eller klapper hinanden på skulderen over, men her var det positivt, og det skal han også have at vide, så det ikke er kritik hver gang,« siger Jesper Møller til B.T.
Er han sur over, at I som et af de få lande i verden ikke vil støtte ham?
»Nej, for det har vi talt om i Qatar, og jeg har kendt ham i 20-25 år. Nu er han jo genvalgt, og så er det, vi forholder os til. Han ved det jo godt hvorfor. Men nej, det handlede om kvindefodbolden denne gang,« siger han.
»Vi diskuterede kampen som alle andre fans. Så taler vi – ikke nødvendigvis på tribunen, men under pausen og sådan – om aktuelle emner. Men jeg er ikke glad for at referere fra samtaler under fire øjne, så det gør jeg heller ikke her.«
»Men vi snakker fodbold og særligt, hvordan vi kommer videre med kvindefodbolden.«
»Niveauet er markant højere ved denne slutrunde end tidligere, og det skal han og FIFA selvfølgelig have ros for. Ligestilling og ligebehandling er naturligt i Danmark, og det er den retning, det skal gå. Det er en lang rejse, men vi er kommet langt inden for slutrunderne.«
»Når vi sammenligner Qatar og her, så er det markant højere niveau på alle fronter, blandt andet logistikmæssigt. Alt fungerer, det er et fantastisk arrangement.«
Møller roser også Infantino for at løfte den økonomiske del og betalingen til spillerne.
De to mødes også senere til en konference om kvindefodbolden. Infantinos anden danske sidemakker, DBU-bestyrelsesmedlem Mette Bach Kjær, var dog på vej hjem, da B.T. fangede hende på telefonen.
Hvad får man tiden til at gå med, når man sidder sammen med Infantino i 90 minutter?
»Man fortæller ham ikke om nogen ting i detaljer, og så husker man at anerkende, at det har været et godt arrangement – for det har det,« siger Mette Bach Kjær til B.T., da hun er ved at boarde flyet og komme hjemover.
»Skal man kritisere noget, så er det jo afstandene herovre, men sådan er det jo, når man bor i så kæmpe land som dem.«
»Det har bare spillet.«
»Jesper kender jo Infantino, det gør jeg ikke. Det er kun en, man hilser på.«
Så det er de to, der taler mest sammen?
»Ja, det er det,« siger hun.
»Min oplevelse er, at vi er der for at se fodbold, og hvis der så lige er et eller andet, så kan man tage det i en pause. Det er nok kun små ting, som man aftaler, og det er ikke noget, man snakker om – det er bare netværk. Det er nok den bedste måde at sige det på.«
De kunne alle se en medrivende kamp, som effektive Australien afgjorde til deres fordel.
»Oplevelsen var kæmpestor foran så mange tilskuere,« siger Mette Bach Kjær.
»Alle opførte sig så pænt, og der var bare familier, dans og glæde over alt. Alle sagde bare 'god kamp', så stemningen var fantastisk.«
»For mig giver det mest glæde, at man kan se, at udviklingen går den rigtige vej. Og så glæder jeg mig til næste VM, hvor vi forhåbentlig kvalificerer os igen. Det bliver større og større, det her.«
»Jeg har aldrig oplevet sådan et setup før. Når jeg taler med staben, så fortæller de, at der ikke er forskel på mænd og kvinder.«
»FIFA har gjort en stor indsats. Vi har rost dem meget, og det kommer vi også til i evalueringen. Der har ikke været noget, der ikke var i orden.«
I Danmark har kvindelandsholdet selv taget et gevaldigt ryk, som ikke ligefrem er kommet over natten.
»Det er et langt sejt træk, som man nok skal gå ti år tilbage for at finde starten på. Talentudviklingen i klubberne og pigernes indsats ude i miljøerne har gjort, at de er blevet interessante for klubberne i de store ligaer,« siger hun.
»En pige kan også blive professionel, og det er den drøm, vi har talt om i mange år. De træner, spiser, lever og hviler på samme måde som alle andre professionelle. Der er ingen forskel på mænd og kvinder på det område.«
Avancementet fra gruppespillet var endnu en manifestation af det høje danske niveau, men det folkelige gennembrud kan godt blive større, og en kvartfinale havde helt sikkert skubbet på den udvikling.
»Pigerne var enormt skuffede, og det ser vi andre også udefra. Alligevel er der jo stor stolthed over, at de kom med blandt de 16 bedste i verden.«
»Vi er ærgerlige, men det giver grobund for fremtiden.«
»Vi kommer til at fortsætte rejsen og lægge ekstra tryk på hele vejen rundt, så vi kan støtte landsholdet. Vi kan se, det virker.«
Det er dog langt fra alle steder i fodboldverdenen, at kvindefodbolden får samme – se på denne sag fra foråret.
