Jonas Ryefelt
Lyt til artiklen

Sagen om DBUs værdipapirer fortsætter.

I efteråret 2021 var det hemmeligt, hvor Dansk Boldspil-Unions investeringer gik hen. Sidste år kom det så frem, at DBU havde investeret penge i Qatar, som der ellers blev ført 'kritisk dialog' med op til VM.

DBU lagde sig fladt ned, afhændede straks Qatar-værdipapirerne og ændrede kurs til en mere forsigtig investeringsstrategi.

I starten af 2023 står det klart, at der fortsat er udfordringer med DBUs investeringer.

I regnskabet for 2022 kan man læse, at DBU har vendt et overskud på knap 80 millioner fra året før til minus 8 millioner. Værdipapirerne fik en stor del af skylden, da de faldt 32,3 millioner kroner i værdi.

Euroinvestors chefredaktør, Simon Richard Nielsen, fælder en klar dom over DBUs investeringsstrategi.

»For langsigtede investorer er det en tåbelig måde at investere sine penge på,« vurderer han over for B.T.

»Det er en meget forsigtig portefølje, de har. Det er eksemplet på, at selvom man er meget forsigtig, så kan det gå helt galt. Den er koncentreret om obligationer – primært danske – og nogle hedgefonde. Og så meget få aktier,« siger Simon Richard Nielsen, der vurderer, at man skulle have spredt investeringerne noget mere og sørget for at undgå slagsiden mod obligationer.

»Man forsøger at spille så defensivt. Det er 11 mand på egen banehalvdel, og man taber stort alligevel.«

Han fortæller, at dispositionen kan give mening, hvis man skulle bruge pengene inden for meget få år. Men ellers har han ikke den store fidus til DBUs investeringer, som Danske Bank forvalter.

»Det er ikke den optimale måde at gøre det på. Det er ikke nødvendigvis Danske Banks skyld – det er DBUs egen politik for, hvordan de vil have deres penge placeret,« lyder det fra Euroinvestors chefredaktør.

Det er nemt at konstatere, at DBU ikke bare har skaffet sig af med værdipapirer fra Qatar og krigsførende Rusland. Også investeringerne fra lande som Saudi-Arabien, Bahrain og Kina er dømt ude.

Kommunikationschef Jakob Høyer forklarer, hvor DBU har lagt snittet.

»DBU har overladt til en ekstern kapitalforvalter at stå for investeringerne ud fra en række regler og retningslinjer, blandt andet FNs Global Compact, FNs Guiding Principles on Human Rights og OECDs Guidelines for Multinational Business,« skriver han i en mail til B.T.

»DBU har derudover besluttet, at der ikke skal investeres i værdipapirer fra en række lande, der enten er krigsførende eller har fået international kritik for ikke at overholde blandt andet menneskerettigheder m.v.«

Det er helt bevidst,  at der ikke bliver gået mere offensivt til værks med investeringerne, lyder det fra DBUs kommunikationschef, der desuden fortæller, at der er tale om en flerårig strategi.

»DBUs investeringspolitik er baseret på et ønske om ansvarlighed frem for offensiv investerings-taktik, også selv om det giver mindre gevinster.«

»DBU er sat i verden for at udvikle og drive dansk fodbold fremad, ikke for at spekulere i investeringer. At DBUs investeringer giver negativt afkast i regnskabsåret 2022, er ikke overraskende set i lyset af den globale økonomiske afmatning og de store nedgange på markederne i 2022.«

Blandt de mange forskellige værdipapirer er der nærmest udelukkende investeringer i selskaber fra vestlige lande. Kun ét selskab sprang umiddelbart i øjnene som en afviger: Altera Shuttle Tankers fra Marshalløerne.

Østaten var indtil for nylig på EUs skattely-liste, men blev taget af i 2020. Samme forløb havde Caymanøerne, hvor DBU tidligere havde investeret.

Værdipapirerne fra sidstnævnte er dog ude af porteføljen, men hvorfor blev der plads til selskabet fra Marshalløerne?

Det ønskede DBU ikke at gå ind i.

»DBUs bestyrelse har besluttet en investeringspolitik med en række skærpede krav til investeringsområder og derudover overladt opgaven til ekstern kapitalforvalter. Vi har derfor ikke opsyn og kommentarer til de enkelte værdipapirer,« skriver Høyer.