Savner du at spille fodbold?

Så skal du nok vænne dig til at dyrke din favoritsportsgren på en lidt anden måde i fremtiden.

Det er resultatet af den nuværende corona-pandemi, der også får indflydelse på, hvordan man fremover må spille fodbold. For nu har DBU udarbejdet protokoller for, hvrdan især breddefodbolden skal forholde sig, når der igen må spilles fodbold.

Og lad os da bare tage nogle af dem, som godt kunne hen og blive sværest at rette sig efter:

Søren Bidstrup
  • Alle møder omklædt til tiden (ikke før) og går direkte til deres træningsgruppe

  • Der skal holdes to meters afstand til hinanden under hele træningen og ved samlinger

  • Der må IKKE bruges hænder i træningen med undtagelse af målmanden, der SKAL bruge egne handsker, som skal være vasket og sprittet af før træning

  • Der må ikke skiftes ud i grupper under træning

  • Alle forlader træningen lige efter, den er slut. Anlægget skal forlades alene, ikke i grupper

  • Træneren vasker alle rekvisitteer af med sæbe og i varmt vand (brug eventuelt sprit)

DBU understreger, at disse nye retningslinjer, som du kan se i sin fulde udformning her, først gælder, når myndighederne tillader det.

»Vi har valgt denne tilgang ud fra et forsigtighedssynspunkt. Vi ønsker ikke at øge risikoen for smittespredning eller overtrædelse af forsamlingsforbuddet. Før vi kan genåbne med i første omgang corona-regler og derefter træning i fuldt omfang og kampe, skal vi derfor have opfyldt vores ønske om grønt lys fra myndighederne,« siger DBU-formand Jesper Møller og fortsætter.

»Vi befinder os lige nu i en samfundskrise, og her skal vi være vores ansvar bevidst. Folkesundhed er vigtigere end fodbold - også selv om vi alle savner fodbold, både på og udenfor banen.«

Det er endnu uvist, hvornår der igen må spilles fodbold.