Dansk Boldspil-Union (DBU) indrømmer, at Sønderjyske fejlagtigt fik annulleret et mål i fredagens Superliga-kamp mod FC Midtjylland.

Det skriver DBU Elitedommere på Facebook.

Ved stillingen 2-1 til FCM i det 83. minut fik Sønderjyske annulleret en udligning for offside på Sefer Emini.

'Efterfølgende er det blevet konstateret, at denne beslutning var forkert. VAR burde have interveneret, idet angriberen var i onside-position og dermed ikke strafbar,'  skriver DBU.

Opgøret sluttede 2-2.