Inters Patrick Olsen har fået en intern straf på to spilledages karantæne fra U19-landsholdet af DBU.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Den talentfulde midtbanespiller Patrick Olsen må se på fra tribunen, når Danmarks U19-landshold torsdag aften spiller mod Tyskland og i holdets første kamp i kvalifikationsturneringen til EM-slutrunden mod Tjekkiet.

Årsagen er, at Patrick Olsen skal have overtrådt holdets interne regelsæt i forbindelse med U19-landsholdets seneste samling.

- Patrick har forbrudt sig mod de interne regler på holdet, og det har gjort, at vi er nødt til at give ham to karantænedage, siger landstræner Thomas Frank til tv2.dk.Hvad Patrick Olsen har foretaget sig, vil hverken landstræneren eller spilleren selv umiddelbart fortælle.

Den tidligere Brøndby-spiller er dog skuffet over sig selv, men accepterer den interne karantæne.

- Det er da utrolig ærgerligt, men jeg kigger fremad og tager konsekvensen, som den er, og når jeg har siddet over i de to kampe, jeg har fået, så er jeg klar og på lige fod med alle andre, siger Patrick Olsen.