DBU trækker vejret igen efter den voldsomme danske VM-mavepuster.

Sårene er blevet slikket på utallige evalueringsmøder, hvor man har analyseret sig frem til, hvad der gik galt i Qatar – på og uden for banen.

Én af de store fortrydelser i dag, er, at man ikke inviterede spillernes og stabsmedlemmernes koner, kærester og familiemedlemmer ned til ørkenstaten – som der ellers er tradition for.

»Ja, det var en kæmpe fejl, at spillernes koner og kærester ikke var i Qatar,« fortæller DBUs fodbolddirektør, Peter Møller.

Simon Kjær og konen, Elina, efter kampen mellem Danmark og Frankrig på Luzjniki Stadion i Moskva.
Simon Kjær og konen, Elina, efter kampen mellem Danmark og Frankrig på Luzjniki Stadion i Moskva. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Det kan lyde ret banalt, men det er faktisk ret vigtigt, at man kan få lov at se sin familie. At man kan få lov at dele sin måske største fodboldoplevelse nogensinde med dem, som man er rigtig tæt på.«

»Jeg husker selv, at mine forældre var nede og se kampene ved VM i 1998. Jeg kunne få lov at snakke med min kone efter kampene – og vi var ude og spise sammen. Det betød meget at kunne dele de her oplevelser med mine nærmeste,« lyder det fra Møller, som jo bekendt scorede i Danmarks 4-1-sejr over Nigeria i 1/8-finalen ved VM i 1998.

Men til den kontroversielle og omdiskuterede slutrunde i Qatar valgte DBU altså ikke at lave en tur for koner, kærester og familier.

»De var velkomne til at tage dernede, men DBU arrangerede ikke en tur for dem. Og det var en klar fejl! Den mentale trivsel er jo vigtig for spillerne,« fastslår Peter Møller.

Danske spillerkoner ved VM-slutrunden i Sydafrika i 2010.
Danske spillerkoner ved VM-slutrunden i Sydafrika i 2010. Foto: ALESSANDRO BIANCHI
Vis mere

Og spillerne havde et klart savn efter familien – i en trist VM-hverdag på ørkenresortet i udkanten af Doha.

»Ja, for 21 timer i døgnet var vi jo på et hotel i ude i ørkenen. Du kunne ikke gå udenfor, for der var forholdsvis varmt om formiddagen og om eftermiddagen. Det er bare den virkelighed, vi levede i i Doha. Det var ligesom at være i en coronaboble. 21 timer i døgnet på et hotellet – afbrudt af en daglig træning.«

»Og de eneste andre mennesker, vi mødte, var jer journalister, og I spurgte bare om, hvorfor vi var dernede. Jeg tror faktisk, at man bliver påvirket af det. Og det er jo så vores opgave at sørge for, at det ikke sker igen. Både jeg og spillerne jo ikke robotter.«

Landsholdets første skridt i genrejsningen efter VM-fiaskoen er EM-kvalifikationskampen hjemme mod Finland den 23. marts.