Stilikonet har valgt at stille fodboldstøvlerne på hylden.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Et af de mest kælne frisparksspecialister nogensinde stopper karrieren.

David Beckham har torsdag valgt at stoppe med at spille fodbold på professionelt plan. Han valgte at sige nej til et tilbud om at forlænge sin kontrakt med de franske mestre Paris Saint-Germain.

- Jeg er glad for at PSG har givet mig muligheden for at fortsætte, men jeg føler, at tidspunktet er kommet til at stoppe, mens jeg stadig spiller på højeste niveau, siger Beckham, der stadig har to kampe tilbage på pariserne.

En af hans tidligere klubkammerater, Sky Sports' ekspertkommentator Gary Neville, karakteriserer Beckham sådan:

David var afleveringens mester, han havde en utrolig udholdendhed og energi, en fornøjelse at spille med. Og når man tænker på, hvordan fodboldens har udviklet i løbet af de sidste 22 år, så er han nok den mest indflydelsesrige spiller, der er kommet fra England, når det gælder om at udvikle fodbolden.

Beckham, som tidligere på denne måned rundede det 38. år i sit liv, har været hele vejen rundt gennem sin karriere, der startede i Manchester United.

Her kom han i folden under Alex Ferguson, der tog David Beckham til sig og sammen med en meget talentfuld årgang med blandt andre brødrene Neville, Nicky Butt og Paul Scholes førte klubben til en række triumfer. Heriblandt seks Premier League-titler og et Champions League-trofæ.
   
Ved siden af fodbolden er David Beckham gift med den kendte sanger Victoria Beckham, men det er ikke kun kvinden i det forhold, som i udpræget grad dyrker kendis-livet.

Netop den faktor var medvirkende til, at Alex Ferguson fik nok af den tidligere landsholdskaptajn, hvorfor han blev vist døren og røg videre til Real Madrid i 2003.

Fire år senere tog David Beckham turen over Atlanterhavet og dyrkede fodboldlivet i den bedste amerikanske liga, inden han i foråret kom tilbage til Europa og spillede sine sidste kampe for Paris Saint-Germain. 

Indimellem tiden i USA var Beckham også et smut forbi Milan på lånebasis.

- Hvis du fortalte mig som lille drenge, at jeg ville spille og vinde trofæer for min yndlingsklub Manchester United og blive en stolt kaptajn for mit land og spille over 100 kampe og derudover komme på kontrakt hos nogle af de største klubber i verden, ville jeg have sagt, at det var en fantasi. Jeg er lykkeligt over at have realiseret de drømme, siger David Beckham ifølge bbc.co.uk og fortæller om karrierens højdepunkt:

- I dag er mine største resultater at være kaptajn for mit land. Jeg vidste, at hver gang jeg trak i trøjen med de tre løver, så fulgte jeg ikke kun en række af store spillere, men jeg repræsenterede hver enkelt fan, der passioneret støttede deres land.Men nu er det altså slut. David Beckham slutter med at spille fodbold oven på et fransk mesterskab og et amerikansk mesterskab med LA Galaxy på samme sæson.

- Ingenting kan erstatte at spille det spil jeg elsker. Men jeg føler, at nu starter et nyt eventyr, og jeg er oprigtigt spændt på, hvad der kommer til at ske. Jeg har fået mange muligheder igennem karrieren - nu er det min tur til at give noget tilbage.