Håbet var stort, men fiaskoerne var endnu større. 

Danmark havde flere muligheder for at spille sig med til VM i fodbold, men glippede gang på gang. 

Uafgjort mod Belarus, nederlag i Skotland og endelig fiasko i Tjekkiet betyder, at de danske spillere skal se VM foran fjernsynet.

De store nedture har medført meget kritik af den danske landstræner, Brian Reimer, men spørger man danskerne, så skal hovedansvaret placeres et andet sted.

En meningsmåling foretaget af Epinion for DR viser, at danskerne peger på, at det var spillernes ansvar, at Danmark ikke kvalificerede sig til VM.

Ifølge meningsmålingen, så mener 34 procent af danskerne, at de er spillerne, der bærer det primære ansvar. 

Kun 18 procent af de adspurgte mener, at landstræner Brian Riemer har det primære ansvar. 26 procent af de adspurgte ved ikke, hvor de vil placere ansvaret.

Meningsmålingen er baseret på 1538 interviews med repræsentativt udvalgte danskere over 18 år. 

Efter det afgørende nederlag til Tjekkiet gik DBU ud og fredede landstræner Brian Riemer, som derfor ser ud til at beholde sit job. 

Danmark møder onsdag aften DR Congo i en venskabskamp.