Det danske nødlandshold var som ventet chanceløs i kampen mod den slovakiske overmagt, men fyraftensprofferne leverede en heroisk indsats og fik - næsten sensationelt - begrænset nederlaget til 0-3.

Og det lykkedes Fønns, Haagh, Johansson & co. at erobre hjerterne hos det danske fodboldpublikum. I hvert fald hvis man skal tolke ud fra de utallige tweets, der røg af sted på det sociale medie Twitter under kampen.

B.T. har samlet en håndfuld af de bedste kærlighedserklæringer til de danske vikarer.