Et flertal af danskerne er enige med Danmarks landstræner, Åge Hareide, i spørgsmålet om fodboldspilleren Nicklas Bendtner, der er sigtet for vold mod en taxachauffør.

Det viser en Voxmeter-måling foretaget for Ritzau.

Her erklærer 61,8 procent sig meget enige eller enige i udsagnet: Nicklas Bendtner bør ikke udtages til det danske fodboldlandshold, hvis han kendes skyldig i vold.

14,8 procent er uenige eller meget uenige i, at Bendtner ikke skal udtages til landsholdet i tilfælde af en voldsdom.

epa07012699 Rosenborg BK's Nicklas Bendtner (R) and CEO of Rosenborg BK, Tove Moe Dyrhaug, attend press conference in Trondheim, Norway, 11 September 2018. According to reports Bendtner was reported to the police by a Copenhagen taxi driver who claims the Danish striker was behind a violent attack on 09 September 2018. EPA/TERJE PEDERSEN NORWAY OUT
epa07012699 Rosenborg BK's Nicklas Bendtner (R) and CEO of Rosenborg BK, Tove Moe Dyrhaug, attend press conference in Trondheim, Norway, 11 September 2018. According to reports Bendtner was reported to the police by a Copenhagen taxi driver who claims the Danish striker was behind a violent attack on 09 September 2018. EPA/TERJE PEDERSEN NORWAY OUT Foto: TERJE PEDERSEN
Vis mere

14,7 procent erklærer sig hverken enige eller uenige i udsagnet, mens 8,6 procent blandt de 1373 medvirkende i webundersøgelsen har svaret "ved ikke".

Målingen er foretaget i perioden fra onsdag 12. september til mandag 17. september.

Landstræner Åge Hareide sagde 10. september følgende, da han blev konfronteret med sigtelsen mod Nicklas Bendtner:

»Det vil være utænkeligt at have en mand dømt for vold på landsholdet, hvis det skulle komme så vidt.«

Pressemøde om Nicklas Bendtners voldssag mod en taxachauffør natten til søndag i København fortsætter med at udvikle sig. Daglig leder i Rosenborg, Tove Moe Dyrhaug og Nicklas Bendtner. Trondheim, tirsdag den 11. september 2018.
Pressemøde om Nicklas Bendtners voldssag mod en taxachauffør natten til søndag i København fortsætter med at udvikle sig. Daglig leder i Rosenborg, Tove Moe Dyrhaug og Nicklas Bendtner. Trondheim, tirsdag den 11. september 2018. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Hvis Nicklas Bendtner ikke bliver dømt for vold i sagen, er billedet noget mere mudret i forhold til, om danskerne så ønsker ham tilbage på landsholdet.

37,7 procent af de adspurgte er meget uenige eller uenige i udsagnet om, at den skandaleombruste spiller ikke bør udtages til landsholdet igen, hvis han går fri i sagen.

25,7 procent er meget enige eller enige i, at angriberen ikke skal med på landsholdet igen.

24,8 procent er hverken enige eller uenige, mens 11,9 procent har svaret "ved ikke" til udsagnet.

Trondheim 20180911. Nicklas Bendtner er tilbake i Trondheim etter påstått volds-sak i København. Foto: Terje Pedersen / NTB scanpix. (Foto: Pedersen, Terje/Scanpix 2018)
Trondheim 20180911. Nicklas Bendtner er tilbake i Trondheim etter påstått volds-sak i København. Foto: Terje Pedersen / NTB scanpix. (Foto: Pedersen, Terje/Scanpix 2018) Foto: Pedersen, Terje
Vis mere

30-årige Nicklas Bendtner, der spiller for den norske klub Rosenborg, blev natten til søndag 9. september anholdt og sigtet for vold efter en episode i København.

Her fik en taxachauffør brud på kæben.

Nicklas Bendtners kæreste, Philine Roepstorff, har bekræftet, at Bendtner slog chaufføren, men hun hævder, at det skete i selvforsvar.

Chaufførens selskab, Dantaxi, har sagt, at selskabet ikke kan genkende den forklaring.

Nicklas Bendtner har nægtet sig skyldig i vold, og det er endnu ikke besluttet, om han bliver tiltalt i sagen.

Angriberen har adskillige gange i karrieren været involveret i kulørte episoder, og nogle gange har han også været i konflikt med loven.

I marts 2013 blev Nicklas Bendtner idømt en bøde på 842.000 kroner og frakendt retten til at køre bil i tre år, efter at han kørte spirituskørsel.

Han kørte ved den lejlighed med en promille på 1,75 mod ensretningen på en ensrettet gade i København.

Nicklas Bendtner debuterede på A-landsholdet i 2006, og han har siden spillet 81 landskampe og scoret 30 mål.

/ritzau/