Dansker i den syvende himmel: 'Jeg er sindssyg glad'
En engelsk legende har gjort en kæmpe forskel for danskerens hold, der nu er med i allerfineste selskab.
En engelsk legende har gjort en kæmpe forskel for danskerens hold, der nu er med i allerfineste selskab.
Ingen kunnet have forventet, at han ville ende på øverste hylde, men nu har Victor Torp taget fusen på de fleste.
Fra næste sæson spiller han i Premier League med Coventry, hvor han har haft en stor aktie i oprykningen til verdens bedste liga.
Det stod slet ikke i stjernerne, da han startede sin seniorkarriere med fire udlejninger fra FC Midtjylland og dernæst tog til norske Sarpsborg.
»Jeg er sindssyg glad lige nu. Det er ikke alle, der får lov at opleve det, og det minder jeg mig selv om,« fortæller 26-årige Torp til Viaplay.
Han fremhæver især en engelsk legende, der har gjort en gigantisk forskel for klubben, der rykkede op i næstbedste række i 2020 og nu har taget endnu et hop opad.
»Fra da Lampard kom ind, har det været en lang positiv rejse,« siger han med henvisning til den tidligere Chelsea-kæmpe Frank Lampard, der blandt andet holder rekorden for flest mål af en midtbanespiller i Premier Leagues historie.
Torp har ligesom sin træner også vist farlighed fra midtbanepositionen, for han har scoret ni mål og lagt op til syv i sine 38 kampe i denne Championship-sæson.