3-0, 6-0 og i aftes 5-2 over Georgien i Aalborg. Danmark er kommet forrygende fra land i jagten på en plads ved næste sommers U21-EM i Italien.

Faktisk har U21-landsholdet ikke tabt i 32 kvalifikationskampe i streg.

LÆS MERE OM DE VILDE STATISTIK I BOKSEN UNDER ARTIKLEN OG SE HØJDEPUNKTER FRA OPGØRET I VIDEOEN OVENOVER!

Og det kan de blandt andet takke en flok offensive spillere med mål i støvlerne for.

»Vi er mange, der gerne vil score mål. Det er fedt at være en del af,« siger Robert Skov, som satte den sidste danske scoring ind kort før tid, da han i feltet fintede en modspiller og køligt curlede bolden ind ved stolpen med sit venstreben.

Forud for Skovs signaturscoring havde Danmarks blanding af unge profiler, som tidligt i deres karrere er blevet bærende kræfter på deres Superliga-mandskab - som eksempelvis Skov - og udenlandsdanskere, som kæmper for at bryde igennem på en større scene end Superligaen, allerede sat georgierne på plads i Aalborg.

Til sidstnævnte gruppe hører Marcus Ingvartsen. Angriberen åbnede den danske målfest i det syvende minut, da han var over en ripost fra georgiernes målmand, og der var mere selvtillid at hente, da han ligeledes scorede til 3-0 kort efter pausen.

SE DE DANSKE MÅL OG ANDRE HØJDEPUNKTER I VIDEOEN OVER ARTIKLEN

Sidste sæsons topscorer i Superligaen har kæmpet med at finde målformen i belgiske Genk, hvortil han i sommerpausen skiftede til fra FC Nordsjælland. To ligamål er den 21-årige angribers høst i denne sæson.

Kampens flotteste mål stod en anden udenlandsdansker for, nemlig Borussia Dortmind-kanttalentet Jacob Bruun Larsen, som sparkede Danmark på 4-0 med en knivskarp flugter op i nettaget.

Mikkel Duelund stod for 2-0-målet efter 20 minutter spil med en hurtigt eksekveret afslutning, som meget godt symboliserede det sprudlende offensiv.

Offensiven boblede endnu engang over med lækkerier, da Danmarks U21-landshold med en 5-2-sejr over Georgien fortsatte nedslagtningen af deres modstandere i holdets EM-kvalifikationsgruppe. Robert Skov scorede Dnamrks 5-1-mål.
Offensiven boblede endnu engang over med lækkerier, da Danmarks U21-landshold med en 5-2-sejr over Georgien fortsatte nedslagtningen af deres modstandere i holdets EM-kvalifikationsgruppe. Robert Skov scorede Dnamrks 5-1-mål. Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Defensivt viste landstræner Niels Frederiksens tropper dog enkelte problemer, pointerer Robert Skov.

»Vi spiller ikke så god en første halvleg. Det kom lidt bag på os, hvor dårlige vi var i presset. Og så laver vi nogle kollektive fejl på deres mål, hvor vi var lidt ukoncentrerede. Det er ikke godt nok,« siger målscoren, som dog sagtens kan finde smilet frem:

»Vi har et godt hold med en del nye spillere, som lige skal finde hinanden. Så der er stadig ting, der skal arbejdes med. Men vi scorer mange mål. Det er dejligt.«

Den ’dejlige’ sejr i Aalborg kommer efter en flyvende dansk start i kvalifikationsgruppen til EM, hvor det er blevet til en 3-0- og 6-0-sejr over Færeøerne og Litauen. Dermed stormer Danmark, som topper gruppen, mod sit tredje EM i streg.

Den formodede sværeste gruppemodstander Polen smed nemlig overraskende point, da holdet hjemme spillede 3-3 mod Finland. Polakkerne er på andenpladsen i gruppen med fire point for to kampe, mens Danmark altså har ni point og en målscore på 14-2.