Andreas Christensen og Chelsea spillede en god kamp mod FC Barcelona i ottendedelsfinalen i Champions League, som imidlertid sluttede 1-1, fordi danskeren lavede en fatal fejlaflevering.

»Jeg gjorde det hårde arbejde ved at holde bolden inde. Men jeg traf en dårlig beslutning. Jeg skal ikke sende bolden på tværs i den situation. Jeg skal sende den frem eller ud over sidelinjen. Den må jeg tage på mig,« sagde Andreas Christensen efter kampen til TV3+.

Fejlafleveringen fra Andreas Christensen -  med tilnavnet 'AC' -  blev opsnappet af Andrés Iniesta, der sendte bolden hen til Lionel Messi, som i helt fri position sparkede den i kassen til udligning. Da målet var et udebanemål, giver det FC Barcelona en fordel i retturkampen, fordi 0-0 nu vil være tilstrækkeligt til at gå videre for dem. Da man ikke kan satse på at spille 2-2, så er Chelsea nu næsten tvunget til at vinde for at gå videre.

»Hvis man er forsvarsspiller, så ksoter det at lave en fejl. .Jeg tager det ikke så tungt. Jeg ved, hvad jeg gjorde galt. Der venter mange kampe endnu for mig. Jeg er ung, jeg lavede en fejl, men jeg må videre,« sagde 21-årige 'AC', som har fået sit gennembrud i Chelsea i denne sæson, efter at han i de to foregående sæsoner var udlejet til Borussia Mönchengladbach i Tyskland.

»Jeg ville ikke lave noget om til kampen i dag. Vi spiller udmærket, og vi også kommer foran. Vi tror altid på, at vi kan score. Desværre scorer de så, fordi jeg begår en fejl. Men jeg skal lære af min fejl,« sagde 'AC'.

Han mener slet ikke, at Chelsea er slået ud af turneringen endnu.

»Vi er stadig med i kampen, og det er vigtigt for klubben, at vi når langt i Champions League. Hvis vi kan overkomme denne hurdle, så kan vi også godt komme langt,« sagde 'AC'.