Dansk tv-profil i chok: 'Overrasket over, at det står så slemt til'
Den tidligere Manchester City-profil reagerer på klubbens økonomiske snyd.

Den tidligere Manchester City-profil reagerer på klubbens økonomiske snyd.

Den engelske mastodontklub Manchester City befinder sig i noget af et stormvejr.
Den emiratarabisk-ejede klub er nemlig blevet kendt skyldig i 114 anklager om økonomisk snyd.
Og den nyhed rammer særligt den folkekære tv-profil Mikkel Bischoff.
For den profilerede fodboldekspert har nemlig en fortid som aktiv fodboldspiller i Manchester City - hvor han var på kontrakt fra 2002 til 2006.
Fodboldeksperten fortæller nu til B.T., hvordan han forholder sig til situationen.
»Hvis man har spillet i en fodboldklub, så har man ofte en sympati for dem. Og jeg har også fulgt Manchester City efter at have stoppet i klubben.«
»Så jeg er blevet selvfølgelig chokeret over, at det stod så slemt til,« fortæller fodboldeksperten og fortsætter:

»At de har snydt så meget, er jeg ikke overrasket over, fordi det har ligget lidt i kortene. Men at de er blevet kendt skyldige i alle anklagerne, det har selvfølgelig overrasket mig lidt.«
»Så jeg er chokeret, og selvfølgelig også ærgerlig over, at en så stor klub har snydt sig til succes.«
Da 44-årige Mikkel Bischoff spillede i Manchester-klubben, var situationen en helt anden, her var Manchester City nemlig ikke et tophold, og derfor føler han med fansene af klubben.
»Et par år før jeg kom til klubben i slutningen af 90'erne, lå klubben jo nede i den tredjebedste række. Og der havde de det mest loyale publikum nærmest af alle.«
»Der var cirka 30.000 tilskuere hver gang, når de spillede hjemmebane på Main Road. Og de her loyale fans, det er jo dem, jeg har allermest ondt af,« fortæller Mikkel Bischoff og fortsætter:
»Det var jo ikke deres skyld, at de pludselig skulle blive en topklub i hele Europa og vinde det hele. De har jo ikke rigtig efterspurgt det. De har bare været glade for, at de havde deres lokale klub, Manchester City, som de har holdt med i tykt og tyndt.«
»Så dem har jeg mest ondt af.«
Den tidligere Brøndby-spiller mener, at den straf der vil gøre mest ondt på Manchester City er at få frataget en masse point eller at blive tvangsnedrykket.