Bølgerne gik højt i aftenens kamp mellem Liverpool og Crystal Palace.

Et frustreret Liverpool-hold kæmpede med tingene på Anfield, og det blev lidt for meget for nyindkøbet Darwin Nunez, der var godt passet op af Crystal Palace-danskeren Joachim Andersen.

Efter endnu en infight mellem de to, blev det for meget for Nunez, der pludselig valgte at nikke den danske landsholdsspiller en skalle. Liverpool-angriberen måtte selvfølgelig se rødt efter den voldsomme aktion efter 57 minutters spil.

Joachim Andersen faldt til jorden efter episoden og tog sig til ansigtet. Han var dog ikke helt uskyldig i situationen, hvor Andersen først skubbede til Nunez, hvorefter angriberen stangede danskeren ned. Joachim Andersen modtog et gult kort i situationen, som du kan se i videoafspilleren øverst i artiklen.

Foto: PETER POWELL
Vis mere

Opgørende endte med et skuffende 1-1-resultat for titelkandidaterne fra Liverpool

Crystal Palace kom på overraskende vis foran i første halvleg på holdets nok eneste store chance i de første 45 minutter. Wilfried Zaha stod bag scoringen.

Efter Liverpool blev reduceret til 10 mand, tog Luis Diaz sagen i egen hånd.

Colombianeren afdriblede 3-4 Crystal Palace-spillere og hamrede tørt læderet i kassen lige ude foran feltet efter det flotte soloridt.

Det var dog ikke nok for Liverpool, der til trods for at være en mand i undertal i en stor dele af anden halvleg pressede voldsomt på for at score sejrsmålet.

Målet kom dog aldrig og Liverpool har på skuffende vis nu kun to point efter sæsonens første to kampe.