Der har ikke været meget at skrive hjem om for Andreas Christensen i Barcelona de seneste to sæsoner.

Den boldsikre danske midterforsvarer har været plaget af en række skader, hvor der både har været problemer med akillessenen, korsbåndet og forskellige muskler. 

Men det ser nu ud til at lysne for den danske landsholdsprofil.

Den spanske avis Marca har nemlig lagt mærke til, at Andreas Christensen har startet samtlige af Barcelonas træningskampe frem til Joan Gamper Trophy.

Holdet skulle angiveligt være imponeret over den danske stoppers fysiske form, og med afgangen af Ronald Araújo til Liverpool ser det ud til, at der venter Andreas Christensen en større rolle på holdet.

Andreas Christensen kom til Barcelona i 2022. Siden da er det blevet til 71 kampe i La Liga for det danske anker. Foto: Kim Hong-Ji/Reuters/Ritzau Scanpix

I midterforsvaret råder Barcelona over stjernefrøet Pau Cubarsí, der netop har vundet prisen som VM's bedste unge spiller, og hans makker Gerard Martín.

Udover de to kan spillere som Eric García og Jules Koundé spille i midterforsvaret, men benyttes ofte af Hansi Flick som backs.

Til trods for at den unge forsvarsduo bestående af Cubarsí og Martín gjorde det flot i sidste sæson, skulle der ifølge avisen være fidus til, at Andreas Christensen kan overtage Martíns plads i venstre side af midterforsvaret.

Avisen skriver, at en ældre forsvarsspiller som Andreas Christensen med sine kvaliteter kan bidrage til Cubarsís udvikling. 

Og med det niveau Andreas Christensen har vist i pre-season, skulle klubben angiveligt overveje ikke at hente flere midterforsvarere til klubben.

Barcelona spiller første kamp i La Liga søndag aften klokken 21:30 mod Elche CF. Hvordan Andreas Christensen præsterer i kampen, kan man følge på Disney+.

B.T. Fodbold

I dag tager vi et kig på FCK’s perfekte sæsonstart - dækker resultaterne over nogle underliggende problemer? Vi vender solgt FCM’ers udfald mod Herning og omegn. Vi spørger: Er Brøndby-stjerne for hård til Superligaen? Og så finder vi ud af, hvem der er det nye teenageguld i Superligaen. Vært: Lasse Vøge Medværter: Emil Berggreen og Jannick Liburd Gæster: Jes Dorph og Thomas Skov Produktion: Frederik Riis-Jacobsen Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen Der kan være sponsoreret indhold og reklame i podcasten. Denne episode er sponseret af VANBRUUN. Gå ind på vanbruun.com og book en konsultation.